37-11
Resume
En person med bopæl og arbejde i udlandet kunne opsætte udbetalingen af dansk pension til et tidspunkt, der lå efter folkepensionsalderen. Bekendtgørelsen om opsat pension omhandler kun arbejde, der udføres i lande inden for EØS-området samt arbejde,...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010 - § 3, stk. 2 og § 15a
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen
• Det Sociale Nævns afgørelse af 9. december 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 8. februar 2010
• Det Sociale Nævns genvurdering
• Klage til Folketingets Ombudsmand
• Din advokats svar på forespørgsler om din bopælstid i Danmark
Ankestyrelsen har på baggrund af din klage til Folketingets Ombudsmand genoptaget din sag om, at kommunen kunne tilbagekalde tilladelse til opsat pension, som var meddelt dig. Afgørelsen er offentliggjort i P-146-10. Ved denne afgørelse blev lagt til grund, at kommunens tilladelse til opsat pension var ulovlig, da du havde bopæl i et land uden for EØS og med hvem Danmark ikke havde indgået konvention om social sikring.
Ankestyrelsen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at du kan have ret til udbetaling af pension i udlandet, selv om du bor uden for et EØS-land, som Danmark har konvention om social sikring med.
På Ankestyrelsens forespørgsel har din advokat redegjort for din bopælstid i Danmark. Det fremgår heraf samt at folkeregisterattest, at du sammenlagt har optjent dansk bopælstid i mere end 30 år mellem det 15. år og det 65. år og opfyldet betingelserne for at modtage dansk folkepension i udlandet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 37-11 på retsinformation.dk →