Serviceloven
2010

207-10

J.nr.: 3500723-09

Resume

Udgiften til en forhøjet præmie på en livsforsikring kunne ikke dækkes som en nødvendig merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at livsforsikringen ikke var nødvendig, idet den var frivillig ogalene havde til formål at yde en ekstra økonomisk kompens...

Lovgrundlag

  • Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det sociale Nævns afgørelse af 10. december 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 3. december 2009

• Det sociale Nævns genvurdering

Du har søgt om dækning af nødvendige merudgifter til blandt andet livsforsikring.

A kommune traf i april 2009 afgørelse om, at forhøjet forsikringspræmie til livsforsikring ikke medregnes ved beregningen af nødvendige merudgifter til dig.

Nævnet tiltrådte i november 2009 kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ved livsforsikring sikrer du andre i tilfælde af egen død. Herved kan der ikke siges at være tale om en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Du har i anken til Ankestyrelsen anført, at du mener det er rimeligt at antage, at en stor del af den danske befolkning har tegnet en livsforsikring. Det må være fordi de generelt mener det er en nødvendig udgift i den daglige livsførelse og ikke bare en udgift man tager for sjov.

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om i hvilket omfang udgifter til livsforsikring kan anses for nødvendige merudgifter. Resultatet er • Du er ikke berettiget til dækning af forhøjet præmie på din livsforsikring Det betyder, at vi stadfæster afgørelsen fra Det Sociale NævnX for så vidt angår spørgsmålet om forhøjet præmie til din livsforsikring.

Nøgleord

Forøget præmieLivsforsikringDiabetesNødvendige merudgifter