53-14
Resume
Den seksårige bevillingsperiode, der som udgangspunkt gælder for støtte til køb af bil, kan indgå som et element i vurderingen af, hvorvidt der er behov for udskiftning af en særlig indretning. Dette indebærer ikke, at en særlig indretning skal udski...
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da A Kommune traf afgørelse i sagen
• A Kommunes afgørelse af 11. marts 2013
• Klagen til Ankestyrelsen af 18. marts 2013
• A Kommunes genvurdering af 21. marts 2013
Du lider af karpaltunnelsyndrom i begge håndled og har som følge heraf smerter i begge hænder og arme. Politiet stiller krav om, at du skal køre med automatgear.
Du har fået tilskud til særlig indretning i form af automatgear i 2005, 2007, 2008 og 2010 i biler, som du selv har købt. Du søger i 2013 om tilskud til særlig indretning i form af automatgear.
Kommunen giver afslag på din ansøgning. Kommunen henviser til § 13, stk. 4, i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, hvoraf det fremgår, at hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning ydes efter behov. Kommunen har efter en konkret bedømmelse vurderet, at automatgearet bør kunne holde i en periode på cirka seks år, svarende til den sædvanlige udskiftningsperiode for støtte til køb af bil. Kommunen har samtidig vurderet, at dit ønske om at skifte bil med hyppigere mellemrum end seks år ikke i sig selv kan begrunde udbetaling af tilskud til automatgear.
Du klager over kommunens afgørelse. Du skriver, at du er uforstående over for kommunens afgørelse. Du har krav i kørekortet om anvendelse af automatgear, og du har altid skiftet bil cirka hvert tredje år. Dette har ikke tidligere været et problem.
Kommunen genvurderer sagen og fastholder sin afgørelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 53-14 på retsinformation.dk →