59-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 19. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen ved brev af 4. februar 2009

• Nævnets genvurdering

Ansøger er en 69-årig mand, folkepensionist med kronisk obstruktiv lungesygdom, overvægt, afkalkning af knoglerne og kroniske rygsmerter.

Ansøger har ca. 1000 m til nærmeste indkøbsmulighed og 200 m til nærmeste offentlige transport. Han kan gå på trapper og skønnes at kunne bruge offentlige transportmidler – om end med noget besvær og uden at kunne bære på noget i forbindelse hermed. Ansøgers gangdistance ligger mellem 100 – 180 m.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Begrundelsen var, at ansøger ikke havde en så væsentligt nedsat funktionsevne og gangfunktion, at han ikke kunne færdes uden brug af bil. Kommunen lagde vægt på, at ansøgers gangdistance ikke i væsentlig grad var nedsat. Da ansøger kunne gå på trapper skønnedes det, at han med et vist besvær kunne anvende offentlige transportmidler. Der blev tillige lagt vægt på, at ansøger ved et evt. vægttab ville opnå et forbedret funktionsniveau og dermed forbedret gangdistance. Kommunen henledte endvidere ansøgers opmærksomhed på muligheden for at ansøgere om bevilling af el-køretøj til brug i nærmiljøet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at ansøger var berettiget til bilstøtte og afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at nævnet fandt, at under hensyn til oplysningerne om hans svære lungelidelse, afkalkning af knoglerne og nedsatte gangfunktion samt hans kørselsbehov, ville en bil i væsentlig grad kunne gøre ansøger selvhjulpen. Selvom et vægttab ville kunne bedre den svært nedsatte lungefunktion og rygsmerterne, fandt nævnet ikke, at der var dokumentation for, at ansøger samlet set ville få så forbedret en funktionsevne, at han kunne færdes uden bil. Nævnet lagde vægt på, at ansøger var i optimal behandling og på, at de helbredsforandringer, der var sket, ikke ville bedres ved et vægttab, men måske kunne forhindre yderligere forværring.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at ansøgers gangfunktion er så god at der ikke burde bevilge støtte til køb af bil. Det er kommunens opfattelse, at nævnets begrunder sin afgørelse med primært en lægelig vurdering af, at bilstøtte er begrundet. Ansøgers gangdistance er mellem 100 og 180 m og der er mulighed for at distance kan bedres, hvis ansøger taber sig. Den nuværende gangdistance er allerede over det niveau, hvor der normalt bevilges bilstøtte, og der er ikke fundet lægeligt begrundede skånebehov overfor ansøgers lidelser. Ansøger har desuden mulighed for at benytte offentlige transportmidler.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at klagen ikke findes at indeholde nye oplysninger, som kan give grundlag for en ændring af afgørelsen, hvor det er besluttet at fastholde denne.