Ankestyrelsens principmeddelelse 19-20

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). Det er vores vurdering, at din hørenedsættelse skyldes andre årsager end støjen fra dit arbejde, her arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria) med et element af aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis). Det er kun støjbetinget hørenedsættelse, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke din hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom. Vi vurderer, at der heller ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. Neden for følger begrundelsen for vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vores vurdering af din sygdom Vi vurderer, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles. Vi lægger vægt på, at der ikke er tegn på støjbetinget hørenedsættelse i sagens audiogrammer. Audiogrammerne peger tydeligt på arvelig hørenedsættelse med et element af aldersbetinget hørenedsættelse. Vi inddrager, at audiogrammet af 23. august 2019 på begge ører viser et lille høretab på 250-1500 Hz. Dette kan ikke skyldes støj. Audiogrammet viser også et meget stort dip på 6000 Hz. Dette dip er for stort til at kunne skyldes den støjeksposition, du har været udsat for siden 1973 som fisker, skibsmontør og reparatør, eller støj overhovedet. Dippet på 6000 Hz er derfor ikke et støjdip, selv om du har arbejdet i høreskadelig støj. Dertil kommer, at høretabet på begge ører på 3000 Hz er for stort i forhold til høretabet på 4000 Hz. På højre øre resulterer det i et dip på 3000 Hz og på venstre øre i et fladt forløb mellem 3000 og 4000 Hz. Disse forhold peger på arvelig hørenedsættelse. Der er derfor ikke noget i audiogrammet af 23. august 2019, der taler for en støjskade. Vi inddrager også, at audiogrammet i speciallægeerklæringen af 31. januar 2020 viser samme hørenedsættelse på frekvenserne under 1500 Hz. I diskanten er hørelsen lidt anderledes. På 4000 Hz er hørelsen på begge ører 15 dB dårligere end tidligere audiogram, og hørelsen på 6000 Hz er vist 20 dB bedre. Dermed fremstår diskanthøretabet på begge ører anderledes. Dette viser sig på højre øre som et rundt, bredbundet diskanttab på højre side (skislope-kurveform), som er typisk for en arvelig hørenedsættelse. På venstre side viser det sig som et 90 dB stort 6000 Hz høretab. Samlet set viser audiogrammerne et høretab i basområdet, som ikke kan være støjbetinget og et diskanthøretab, som begynder fra 1500 Hz, og som er for stort til at kunne være støjbetinget. Audiogrammerne er på hver sin måde konfigureret som en arvelig hørenedsættelse og ikke som en støjskade. Vi vurderer derfor, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse ikke kan stilles med fornøden sikkerhed, selv om du har arbejdet i høreskadelig støj. Vi er opmærksomme på, at der er anmeldt støjskade på indre øre som erhvervssygdom, og at speciallægen har stillet diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis). Det ændrer ikke ved resultatet, og vi lægger derfor ikke diagnosen til grund, da den af ovennævnte grunde ikke er sandsynliggjort. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en konkret bedømmelse i hver enkelt sag af, om diagnosen er sandsynliggjort ud fra audiogrammerne i sagen, som vi sammenholder med den arbejdsmæssige støjudsættelse og øvrige oplysninger i sagen. Vi bemærker i den forbindelse, at der alene er forøget risiko for at få en støjskade efter arbejde i kraftig støj gennem en årrække, men det er ikke en absolut konsekvens. Selv om du har arbejdet i støj gennem en årrække, er der ikke sandsynliggjort en støjskade som følge heraf. Vi bemærker i øvrigt, at tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse og få betydning for retten til ydelser efter arbejdsskadeloven. I dit tilfælde er der dog ikke sandsynliggjort støjbetinget hørenedsættelse. Om reglerne For at få anerkendt en hørenedsættelse som erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal man have diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) og have været udsat for høreskadelig støj i en længere årrække. Diagnosen stilles på baggrund af en høreprøve. Resultatet af høreprøven bliver vist i et såkaldt audiogram. Hvis man har en støjbetinget hørenedsættelse, ser audiogrammet normalt ud på en helt bestemt måde, fordi støj som udgangspunkt kun påvirker hørelsen ved bestemte frekvenser. Der skal som udgangspunkt være et såkaldt dip (stejlt ”V” med mindst 10 dB til nabofrekvenser) ved 4000 eller 6000 Hz alt efter, om der har været tale om kontinuerlig støj eller impulsstøj. Dippet skal være symmetrisk (ens på begge ører) og svare til den konkrete støjpåvirkning. Hvis audiogrammet ser ud på en anden måde, betyder det, at det ikke kan være støj, som er skyld i hørenedsættelsen. Hvis der er foretaget flere høreprøver gennem tiden, sammenligner vi audiogrammerne for at se udviklingen af høretabet, og om det passer med en støjskade. Vi kan kun anerkende en hørenedsættelse, hvis den er opstået på grund af støjen fra arbejdet. Hvad er afgørende for resultatet Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din hørenedsættelse med tinnitus kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Vi har lagt til grund, at du har arvelig hørenedsættelse (DLA hereditaria) og aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis). Du har også tinnitus. Vi lægger herefter vægt på, at hørenedsættelse som følge af udsættelse for kraftig støj på arbejdet i flere år er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen. Der er ikke andre sygdomme om hørelsen, som efter nuværende lægefaglige viden giver grundlag for at forelægge for Erhvervssygdomsudvalget. Der er derfor ikke sammenhæng mellem andre hørelidelser og arbejdsmæssige belastninger og påvirkninger. Tinnitus er i den forbindelse et symptom, men ikke en selvstændig sygdom, som kan anerkendes som erhvervssygdom. Om reglerne Sygdommen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der er en generel lægelig viden i form af flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom. Der kan endvidere ske anerkendelse, hvis der er helt særlige belastninger/påvirkninger i dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen. Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold. Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen. Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag nr. 2, j.nr. 20-19022 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af din hørenedsættelse som erhvervssygdom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 27. februar 2020. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: • Din hørenedsættelse med tinnitus er ikke en erhvervssygdom. Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.