U-8-07
Officiel principafgørelse
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet spørgsmålet om anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 vedrørende punkt A. 1. Med det nye erhvervssygdomsbegreb, der anvendes på s...
Lovhenvisninger
Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7
Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1
En 44-årig skovarbejder havde fra 1979 - 2006 været udsat for støj fra blandt andet motorsave og kratryddere. Støjen var i audiologisk speciallægeerklæring beskrevet som voldsom kraftig (over 95 dB) i hele arbejdstiden.
Den 10. april 2006 blev tinnitus (øresusen) på begge ører anmeldt som erhvervssygdom.
Arbejdsskadestyrelsen traf den 16. oktober 2006 afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anerkendes med begrundelsen, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde mulighed for at vurdere, om der var tale om en arbejdsbetinget høresygdom, da der ikke i sagen forelå en audiologisk speciallægeerklæring. Med samme begrundelse fandt Arbejdsskadestyrelsen det formålsløst at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
Arbejdsskadestyrelsen modtog den 9. januar 2007 en audiologisk speciallægeerklæring. Af erklæringen fremgik, at anmeldelsen skyldtes tinnitus, og at der ikke forelå en hørenedsættelse.
Arbejdsskadestyrelsen traf den 22. januar 2007 efter genvurdering afgørelse om, at der ikke var tale om en sygdom på erhvervssygdomsfortegnelsen, da der ikke var påvist hørenedsættelse, og da tinnitus ikke var nævnt i fortegnelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om tinnitus kunne anerkendes som erhvervssygdom.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.