233-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 1. december 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 22. december 2010

• Nævnets genvurdering

A Kommune traf den 1. juli 2010 afgørelse om ret til sygedagpenge fra den 1. maj 2010.

Det blev samtidigt oplyst i afgørelsen, at hvis du fik udbetalt almindelig erstatning, så ville du være forpligtet til at tilbagebetale dagpengebeløbet for den periode den almindelige erstatning dækker.

Det blev lagt til grund, at der var fremsat krav til Lønmodtagernes Garantifond på løn for perioden fra den 1. maj til den 30. juni 2010 samt erstatning i opsigelsesperioden fra den 1. juli til den 31. december 2010.

Kommunen gjorde opmærksom på, at hvis der blev udbetalt minimalerstatning eller en engangserstatning, fik det ikke indflydelse på dagpengeudbetalingen. Der var her tale om to former for erstatning, som udbetales som kompensation for uretmæssig ”afskedigelse”, og kan derfor udbetales sammen med sygedagpenge, jf. sygedagpengeloven § 32, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, samt principafgørelse D-13-92.

Den almindelige løn, som udbetales i stedet for erstatning kan ikke udbetales samtidig med sygedagpenge.

Du klagede over kommunens afgørelse til Beskæftigelsesankenævnet.

Nævnet var enig med kommunen i, at du ikke havde ret til at modtage sygedagpenge for samme periode som en eventuel erstatning, der træder i stedet for løn, og at kommunen derfor havde ret til at kræve sygedagpenge for perioden tilbagebetalt.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at se bort fra en eventuel erstatning, der trådte i stedet for løn, og som dækkede samme periode som udbetalingen af sygedagpenge.

Nævnet henviste til, at en lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen var betinget af, at den pågældende ikke havde ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for den samme periode.

Du havde derfor ikke ret til at få udbetalt sygedagpenge samtidig med, at du fik erstatning, som trådte i stedet for løn.

Nævnet lagde vægt på, at der var anmodet om sygedagpenge fra den 1. maj 2010 i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs.

Det var ikke tidspunktet for udbetalingen af sygedagpenge, der var afgørende, men for hvilken periode erstatningen omhandlede og om den trådte i stedet for løn i samme periode, som der var udbetalt sygedagpenge.

I din klage af 22. december 2010, anfører du, at du var berettiget til at modtage sygedagpenge på udbetalingstidspunktet.

Du oplyser yderligere, at du har fået oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond vil modregne de udbetalte sygedagpenge i din tabserstatning, og det kan slet ikke være meningen, at der både skal modregnes i sygedagpengene og ske tilbagebetaling.

Ved genvurdering af 27. januar 2011 fandt nævnet ikke grundlag til at ændre den trufne afgørelse.

Videre fremgår det, at du oplyser i klagen, at du var berettiget til at modtage sygedagpenge på udbetalingstidspunktet.

Nævnet bemærker, at nævnet alene havde taget stilling til om kommunen havde ret til at kræve udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt, hvilket nævnet fandt var tilfældet, når en eventuel erstatning, der trådte i stedet for løn, dækkede samme periode som udbetaling af sygedagpenge.

Det afgørende er, at der ikke kan ske udbetaling af en sådan erstatning for samme periode som der udbetales sygedagpenge, at udbetalingen af erstatning finder sted på et andet tidspunkt.

Dine oplysninger om, at Lønmodtagernes Garantifond vil modregne de udbetalte sygedagpenge i din tabserstatning er ikke indgået i nævnets vurdering. Men hvis det er tilfældet er der tale om en ny situation, som skal indgå i kommunens videre vurdering af sagen.