U-14-08
Officiel principafgørelse
Ankestyrelsen har anerkendt, at skulderlidelsen rotator cuff-syndrom hos en kvinde, der arbejdede med samling af vinduesrammer, var en erhvervssygdom. Sagen blev behandlet principielt til belysning af, hvilke betingelser, der skulle være opfyldt for ...
Sagsoplysninger
Sagen omhandlede anerkendelse af rotator cuff-syndrom hos en kvindelig specialarbejder.
Fra begyndelsen af 2004 var tilskadekomne beskæftiget ved "rammesamlelinien". Ved denne linie blev sider og bundstykker samlet til færdige vinduesrammer. Tilskadekomne samlede forlimet karmtræ, hvilket foregik ved et bord. Først blev sidestykkerne sat på bundkarmen, derefter blev rammen vendt om, og det andet bundstykke blev sat på. Ved samling blev rammen løftet og banket ned i bordet, for at samlingen kunne falde på plads. Den samlede ramme blev herefter løftet over i en rammepresser, hvis bundniveau var omkring hoftehøjde. Den samlede ramme vejede 10-15 kg og blev løftet med armene eleveret til 90 grader. Der blev håndteret mellem 200-400 vinduesrammer på en arbejdsdag. Rammerne målte op til 180 x 180 cm.
Når en ramme var presset færdig i rammepresseren, skulle rammen sømmes i alle fire hjørner. Dette forgik med en trykluftsdrevet sømpistol med en vægt på omkring 11/2 kg, som ikke var ophængt, men lå på bordet. Indsømningen af de øverste søm foregik med armene eleveret over skulderniveau. Tilskadekomne anvendte højre arm. Den færdige ramme blev herefter løftet over på et andet bord til videre forarbejdning.
Efter 4-6 måneder ved "rammesamlelinien" fik tilskadekomne tiltagende højresidige skuldersmerter, og omkring jul 2004 blev hun flyttet til anden, mindre belastende funktion.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om skulderbevægelserne kunne betegnes som kraftfulde og repetitive, og om arbejdet eller dele af det kunne betegnes som akavet.
Lovhenvisninger
Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.