U-12-05
Officiel principafgørelse
Ankestyrelsen har behandlet et antal sager med henblik på beregning af 1 års fristen for at anmelde en erhvervssygdom. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i lovens § 20 om, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor sikrede har fået kendskab til, at sygdomm...
Lovhenvisninger
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 20
Note:
Sag nr. 5 ophæves, da afgørelsen ikke længere har vejledningsværdi
Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1 - j.nr. 1002888-05
Sagen angik en mekaniker, som i over 5 år havde anvendt tænger, skrutrækker, trykluftsværktøjer m.v.
Det fremgik af sagen, at sikrede gennem længere tid havde haft tendens til snurren lokaliseret til 4 radiale fingre på begge hænder, hvorfor han fik to steroidinjektioner herfor. Som følge af fortsatte gener konsulterede sikrede flere gange læger, og han blev senere opereret for højresidig karpaltunnelsyndrom.
Sikrede oplyste overfor Arbejdsskadestyrelsen, at hans læge ved det første besøg den 18. juni 2002 gjorde ham opmærksom på en mulig årsagssammenhæng mellem sygdommen og de erhvervsmæssige forhold.
Ifølge journalnotater havde sikrede givet udtryk for sin overvejelse om anmeldelse af sygdommen. Arbejdsskadestyrelsen modtog først anmeldelsen den 5. marts 2004.
Om begrundelsen for dene sene anmeldelse af sygdommen oplyste sikrede, at han først i marts 2004 blev gjort opmærksom på, at sygdommen skulle anmeldes. Sikrede anførte desuden, at han ikke havde kendskab til de gældende procedurer.
Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der ikke tale om en sygdom omfattet af loven.
Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at sygdommen ikke var anmeldt rettidigt, og at der ikke forelå særlige grunde til at se bort fra anmeldelsesfristen. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at forhold 2 om, at der skulle være anført en rimelig begrundelse for den sene anmeldelse, ikke var opfyldt.
Som yderligere begrundelse for den sene anmeldelse af sygdommen havde sikredes hjælper anført i klagen, at sikrede var af den opfattelse, at sygdommen kunne kureres, hvorfor han ikke fandt anledning til at anmelde skaden på dette tidspunkt. Det var desuden anført, at lægen havde tilsidesat sin anmeldelsespligt efter loven.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.