48-09
Resume
Både boet og de efterladte var klageberettigede i tilfælde, hvor sikrede afgik ved døden, før Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse om anerkendelse af en anmeldt arbejdsskade. Boet efter sikrede indtrådte ikke i sikredes ret til eventuel erst...
Lovgrundlag
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 19, § 20, § 21 og § 22
Sagsfremstilling
Sikrede anmeldte sammen med sin læge en formodet støjbetinget hørenedsættelse den 19. december 2005.
Sikrede afgik herefter ved døden 7. august 2007.
Boet efter sikrede oplyste ved brev af 29. august 2007 Arbejdsskadestyrelsen om, at man på vegne af arvingerne havde indgivet begæring om boets udlevering til privat skifte, og der blev forespurgt til sagen status.
Arbejdsskadestyrelsen traf herefter 10. september 2007 afgørelse om, at dødsfaldet ikke kunne tilskrives den oprindeligt anmeldte høresygdom, og sagen udgik derfor af behandling.
Boet påklagede denne afgørelse, selvom man var enig i, at sikrede ikke var død af sin hørenedsættelse. Det, der ønskedes afklaret, var den før dødsfaldet verserende arbejdsskadesag, som endnu ikke var afklaret inden dødsfaldet.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om boet var klageberettiget og til belysning af, hvorvidt meddelelsen om, at sagen udgik af behandling skulle ske i afgørelsesform eller ved administrativ afvisning.
Note:
Denne Principafgørelse ophæver U-5-07.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 48-09 på retsinformation.dk →