U-19-06

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at dispensere fra lovens 1- års anmeldelsesfrist med henvisning til, at tilskadekomne som følge af et ulykkestilfælde under arbejdet havde haft udgifter til behandling hos kiropraktor.

Sagen angik en social- og sundhedshjælperelev, der under personhåndtering fik et vrid i ryggen.

Kvinden fortsatte sit arbejde de næste dage, men fik tiltagende rygsmerter. Hun opsøgte læge, der henviste hende til kiropraktor. Kiropraktoren oplyste i brev kort efter skaden, at kvinden på daværende tidspunkt havde modtaget 3 behandlinger, og at smerterne var aftaget betydeligt. Behandlingen forsatte et år frem.

Det vurderedes, at der var helbredende effekt af den givne behandling.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at forhold 4 i dispensationsbetingelserne ikke var opfyldt, idet Arbejdsskadestyrelsen ikke fandt, at tilskadekomne havde en varigt mén.

Der blev truffet afgørelse efter dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, § 20 (nu lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, § 36).

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang udgifter til behandling, jf. dagældende lovs § 30, stk. 1, (nugældende lovs § 15) var omfattet af forhold 4 i dispensationsbetingelserne i forbindelse med anmeldelse senere end lovens 1-års frist.