R-7-08
Resume
En kommunes tilrettelæggelse af sted og tidspunkt for udbetaling af pension skulle betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed. Kommunens beslutning herom kunne derfor ikke påklages. Faktisk forvaltningsmyndighed skulle forstås som det arbejde, der ...
Lovgrundlag
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 60, stk. 1
Sagsfremstilling
Sagen omhandlede udbetaling af førtidspension. Kommunen havde truffet afgørelse om administration af pensionsudbetalingen. Pensionen blev normalt udbetalt til en nemkonto hver torsdag, efter at kommunen ifølge aftale forinden havde betalt husleje og forbrugsafgifter. Banken havde dog senere lukket nemkontoen på grund af borgerens adfærd i banken.
Kommunen meddelte herefter borgeren, at da banken havde opgjort borgerens konto pr. bestemt dato, ville pensionen herefter blive udbetalt fra denne dato hos politiet hver torsdag. Kommunen vedlagde klagevejledning.
Borgeren klagede over, at den ugentlige pensionsudbetaling i banken ikke havde været til rådighed om torsdagen, og at han fra den bestemte dato skulle afhente sin pensionsudbetaling hos politiet.
Det sociale nævn afviste at behandle klagen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunens tilrettelæggelse af udbetalingen af pensionen ikke var en afgørelse, der kunne påklages til det sociale nævn, hverken med hensyn til hvilken dag eller hvor pensionen skulle udbetales.
Borgeren klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om en meddelelse om udbetalingsmåde for pensionen, herunder hvor og hvornår pensionen skulle udbetales, kunne anses for en afgørelse, der kunne påklages.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse R-7-08 på retsinformation.dk →