R-5-05

Ankestyrelsen fandt, at A Kommune havde pligt til at behandle ansøgningen om dækning af transportudgifter i forbindelse med kvindens samvær med hendes anbragte barn. Hjælp til dækning af transportudgifter kan ydes på baggrund af en konkret vurdering af, om betingelserne i servicelovens § 40, stk. 2, nr. 9 er opfyldt. Ankestyrelsen fandt, at en sådan afgørelse rettede sig mod barnet og dermed barnets opholdskommune A, idet det var Ankestyrelsens opfattelse, at afgørelsen tog udgangspunkt i, hvorvidt det var i barnets bedste interesse at bevare en kontakt til de biologiske forældre. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af lovbemærkningerne til retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at en række afgørelser kan rette sig mod såvel barnet som forældremyndighedsindehaveren, og at det kan skabe usikkerhed om handlepligten. Det fremgår således, at i tilknytning til en anbringelse uden for hjemmet kan der opstilles den formodning, at der er tale om afgørelser, der vedrører barnets forhold, medmindre det anses for godtgjort, at afgørelsen altovervejende er målrettet forældremyndighedsindehaveren. Ankestyrelsen fandt ikke, at det kunne anses for godtgjort, at en afgørelse om dækning af transportudgifter til samvær med et anbragt barn altovervejende var målrettet forældremyndighedsindehaveren. Ankestyrelsen henviste dog i denne forbindelse til, at det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at barnets eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder med forældremyndighedsindehavers opholdskommune om at løse familiens problemer. Kommunen skal desuden høre både forældremyndighedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 8 i lov om social service. Endvidere henviste Ankestyrelsen til punkt 5 i Socialministeriet vejledning nr. 133 af 24. november 2003 om selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen kap. 2 om afgørelser under anbringelsen, hvoraf det vejledende fremgår, at et godt samarbejde med forældrenes kommune eller kommuner har særlig betydning ved afgørelser om samvær og kontakt efter § 57. Reglerne om handlepligt over for børn og unge blev med lov. nr. 1168 af 19. december 2003 flyttet fra servicelovens § 53 til § 9 a i retssikkerhedsloven. Afslutningsvis bemærkede Ankestyrelse, at den anbringende kommune fortsat havde pligt til at refundere A Kommunes udgifter ved anbringelsen, idet denne havde fundet sted før den 1. juli 2003.