R-16-01
Resume
En strafafsoners ophold på en højskole som alternativ afsoning var omfattet af opsamlingsbestemmelsen i retssikkerhedsloven, da opholdet måtte sidestilles med de boformer, der direkte var omfattet af bestemmelsen. Den tidligere opholdskommune var der...
Lovgrundlag
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 9a, stk. 1, nr. 6 og § 9a, stk. 1, nr. 7
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 9c, stk. 2, nr. 4 og § 9c, stk. 2, nr. 5
Sagsfremstilling
En 28-årig mand blev i 1993 indsat i statsfængsel til afsoning af en straf på 12 år med prøveladelsesdato den 28. oktober 2001.
Under afsoningen modtog han hjælp til beklædning og benprotese fra den tidligere opholdskommune, hvor han var født og opvokset, og hvortil han var i fast udgangsforløb, da hans familie var bosat dér.
Opholdskommunen søgte som led i udslusning som følge af det lange fængselsophold den tidligere opholdskommune om betaling af et 40 ugers højskoleophold, jf. aktivlovens § 63 som alternativ afsoning. Højskolen var specielt velegnet til handicappede.
Den tidligere opholdskommune gav afslag med den begrundelse, at han under et sådant ophold ikke opholdt sig på en af Kriminalforsorgens institutioner, og at der ikke var tale om et botilbud efter servicelovens § 91 m.fl. eller om andre opholdssteder som nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 1-6.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at højskolen ikke var en institution eller boform, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at den unge mand under opholdet på højskolen fortsat havde status som indsat og var underlagt samme regler som andre indsatte, d.v.s. overholdelse af vilkår og med tilsyn.
Ankestyrelsen indhentede supplerende oplysninger fra statsfængslet om vilkårene for højskoleopholdet. Det fremgik heraf, at der som led i resocialieringen var tale om "udstationering" på højskolen, og at vilkårene herfor var, at han forblev på højskolen, tog antabus og fik foretaget urinprøvekontroller. Når han ønskede at forlade højskolen - bortset fra korte ture til byen og på udgang til sin familie - skulle han kontakte fængslet. I ferieperioder opholdt han sig dels på højskolen, dels på en udgangsadresse. Han havde således ikke samme vilkår som de andre elever. Det fremgik endvidere, at alternativet til højskoleopholdet ville være ophold i fængslet eller i én af Kriminalforsorgens pensioner.
Nævnet genvurderede afgørelsen og bemærkede i denne forbindelse, at det ikke kunne afvises, at den pågældende højskole i visse tilfælde ville kunne betragtes som et alternativ til en boform og dermed være omfattet af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ophold på en højskole som led i alternativ afsoning og udslusning fra fængsel træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i institution under Kriminalforsorgen, jf. retssikkerhedslvoesn § 9, stk. 1, pkt. 6 og 7.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse R-16-01 på retsinformation.dk →