R-5-00

J.nr.: 350356-99

Resume

Det sociale nævn og Ankestyrelsen har som hovedregel ikke kompetence til at behandle klager vedrørende krav om efterbetaling af for lidt opkrævet betaling - og tilknyttede renter - vedrørende ophold i skolefritidsordning. Kun hvis efterbetaling vedrø...

Lovgrundlag

Lov om folkeskolen - lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 - § 50, stk. 2 og § 51, stk. 3
Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner (lønindeholdelse) (gebyrloven) - lov nr. 131 af 28. februar 1994 - § 1
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 60, stk. 1

Sagsfremstilling

En kommune havde konstateret, at der ikke var opkrævet betaling for et barns ophold i en af kommunens skolefritidsordninger siden ophør af orlov. Forældrene blev derfor afkrævet manglende betaling for 20 måneder.

Faderen protesterede over opkrævningen, men kommunen meddelte, at den afkrævede betaling blev fastholdt.

Efter at have modtaget klage fra faderen over afgørelsen anmodede kommunen det sociale nævn om en stillingtagen til sagen.

Der blev samtidig anmodet om ved behandlingen af sagen, også at tage kommunens opkrævning af renter for det opkrævede beløb i betragtning.

Nævnet fandt, at kommunen var berettiget til at efterregulere betalingen for plads i skolefritidsordningen.

Nævnet afviste samtidig at behandle spørgsmålet om kommunens opkrævning af renter af efterreguleringskravet.

Faderen klagede til Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen modtog under sagens behandling brev fra nævnet, hvor det uddybende blev anført, at nævnet var klageinstans i denne sag. Der var henvist til, at nævnet var klageinstans med hensyn til kommunens afgørelser efter § 9, stk. 1, om økonomisk friplads i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

Nævnet fandt, at kommunen i denne sag ved en fejl havde nedsat betalingen, hvorfor der indirekte var truffet afgørelse om nedsættelse af betalingen, og henviste til de lignende omstændigheder i SM 0-100-86, sag nr. 3, hvor Ankestyrelsen tog stilling til realiteten i sagen (efter at det sociale nævn - som klageinstans - havde truffet afgørelse i sagen).

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der er klageadgang til de sociale klageinstanser vedrørende kommunale afgørelser om efterregulering af betaling for plads i skolefritidsordning, der skyldes at betalingen ved en fejl ikke er blevet opkrævet.

Afgørelse

Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse om efterregulering, fordi nævnet ikke var kompetent til at træffe afgørelse i en sag om klage over krav om efterbetaling af ydelse for ophold i skolefritidsordning efter folkeskolelovens § 50, stk. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, at efter lovens § 51, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger vedrørende det kommunale skolevæsen som hovedregel ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en afgørelse om de forhold - søskendemoderation og friplads - for hvilke der som en undtagelse i folkeskolelovens § 51, stk. 3, er åbnet mulighed for klage til de sociale ankeinstanser. Kommunens afgørelse kunne alene indbringes for borgmesteren, men der var ikke mulighed for at klage til højere administrativ myndighed uden for kommunen, jf. lovens § 51, stk. 2. Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævns afvisning af at behandle spørgsmålet om opkrævning af renter af efterreguleringskravet, var korrekt, idet der var tilsvarende regler for den administrative klageadgang vedrørende krav om betaling af renter og gebyrer, som for selve afgørelsen om efterregulering, jf. § 4, stk. 3 i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

Nøgleord

EfterreguleringKompetenceSkolefritidsordningRenter

Relaterede afgørelser

64-10

Ægtefælle til afdød var hverken som repræsentant for boet, som selvstændig person eller som fuldmægtig for afdøde klageberettiget i forhold til en sag om vejledning om og etablering af en ordning om levering af personlig hjælp efter serviceloven. Båd...

R-4-00

Den faste opholdskommune skulle behandle en ansøgning om elektrisk plejeseng til anvendelse i sommerhus i anden kommune, fordi ansøgningen var begrundet i ansøgers egne permanente behov og ikke hensynet til sommerhuskommunens tilrettelæggelse af f.ek...

75-16

Efter serviceloven skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen skal medvirke til, at den handicappede borger kan fungere bedst muligt i sin aktuelle bolig. Indsatsen bør hav...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse R-5-00 på retsinformation.dk →