R-2-08

A kommune havde anbragt en mand i familiepleje i B kommune. Efter en årrække flyttede manden med udgangen af 2002, og i den forbindelse blev B kommune opmærksom på, at der siden juni 1998 var opkrævet for meget i egenbetaling for opholdet. Manden havde derfor et tilbagebetalingskrav.

I juli 2003 orienterede B kommune A kommune om, at der muligvis var opkrævet for meget i egenbetaling, og at der derfor kunne blive tale om en efterregning til A kommune.

I februar 2004 meddelte B kommune A kommune, at beløbet nu var opgjort. Der var dog ikke udbetalt noget til borgeren, idet han havde anket sagen.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet afgørelse, og i juli 2005 tiltrådte nævnet kommunens nye afgørelse. I september 2005 efterbetalte B kommune beløbet til borgeren og fremsendte samtidig faktura til A kommune.

A kommune anerkendte forpligtelsen, men meddelte samtidig, at en del af kravet måtte anses for forældet.

A kommune henviste i den forbindelse til, at de udgifter, der vedrørte perioden forud for september 2002, ikke kunne opkræves.

B kommune klagede og anførte, at der både i juli 2003 og i februar 2004 havde været henvendelser til A kommune om egenbetalingen og refusion.

Nævnet tiltrådte A kommunes afgørelse og begrundede dette med, at kravet var rejst ved fremsendelse af fakturaen i september 2005.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår et refusionskrav kan anses for rejst.