R-2-04

Det sociale nævn kunne ikke behandle en klage over det stedlige amts videregivelse af oplysninger vedrørende en person til et andet amt. Videregivelsen af oplysningerne vedrørte ikke en afgørelse truffet efter den sociale lovgivning. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at X Amt havde besluttet at videregive oplysninger vedrørende en person efter anmodning fra Y Amt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at indhentelsen og videregivelsen af oplysningerne ikke var sket i forbindelse med en sag, hvori der kunne eller ville blive truffet en afgørelse i forhold til personen. Der henvistes i den forbindelse til, at Y Amt afholdt udgifterne til personens døgnophold. Efter det oplyste sker indhentelsen af oplysninger af hensyn til amtets mulighed for kontrol og budgetlægning. For så vidt angår det sociale nævns saglige kompetence bemærkedes, at der kan klages over indholdet af en afgørelse (realiteten) og/eller den måde, en sag er behandlet på. Ved realiteten forstås afgørelsens resultat, f.eks. om en ansøger er berettiget til pension og i givet fald hvilken pensionstype. Ved en formalitetsklage forstås en klage over myndighedernes tilsidesættelse af regler for sagsbehandling. Der kan klages over formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten ikke påklages. Der kan dog først klages over formaliteten, når der foreligger en afgørelse i sagen. Det bemærkes endvidere, at der kan klages over, at en myndighed i forbindelse med en sags behandling har udleveret oplysninger i strid med forvaltningslovens regler. En sådan afgørelse kan dog kun behandles af de sociale klageinstanser, hvis der er truffet en afgørelse efter den sociale lovgivning, der kan påklages. Det bemærkes endeligt, at de kommunale tilsynsmyndigheder udøver et retligt tilsyn over for amtskommunerne og kommunerne. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse. De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, om amtskommunernes og kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Tilsynet viger, hvis der er en særlig klageinstans fx det sociale nævn, som kan behandle den pågældende sag.