215-09
Resume
Boet efter en afdød boligstøttemodtager var klageberettiget i forhold til kommunens standsning af boligstøtten til afdødes lejemål. Begrundelsen var, at kommunens beslutning om ophør af udbetaling af boligstøtte var en afgørelse, og at kommunens hand...
Lovgrundlag
- Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 3
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 60
Sagsfremstilling
En kommune standsede udbetalingen af boligstøtte pr. 1. juni 2008 til en boligstøttemodtager, der afgik ved døden den 21. maj 2008.
Boet efter boligstøttemodtageren klagede over, at boligstøtten bortfaldt ved dødsfald, da huslejen stadig skulle betales sammenholdt med, at nøglen skulle afleveres 2 ½ måned før, lejemålet ifølge byggeselskabet sluttede. Da lejemålet var sket via kommunen på grund af boligestøttemodtagerens svigtende helbred, mente boet, at det var kommunens ansvar og ikke de efterladtes.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse. Det betød, at nævnet var enigt med kommunen i, at der ikke kunne udbetales boligstøtte til det nævnte lejemål for juni, juli og august måned 2008.
Begrundelsen var, at der i boligstøttelovens § 42, stk. 3, 2. pkt. var fastsat, at ved en enlig boligtagers død bortfaldt boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet var sket.
Nævnet lagde vægt på, at boligstøttemodtageren afgik ved døden den 21. maj 2008, og at boligstøtten til hans bolig herefter bortfaldt ved udgangen af maj måned 2008.
Der var ikke hjemmel til at udbetale boligstøtte, indtil boligen blev genudlejet, selv om boet betalte husleje i denne periode. Den omstændighed, at der var tale om en ældrebolig, som boligstøttemodtageren var visiteret til af kommunen efter reglerne i lov om almene boliger, var endvidere uden betydning for berettigelsen til boligstøtte efter 31. maj 2008.
Nævnet kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om huslejebetaling, opsigelsesvarsel, genudlejningstidspunkt m.v., idet disse forhold hvilede på den indgåede lejekontrakt og blev reguleret af lejelovgivningen.
Nævnets afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om boet efter en afdød boligstøttemodtager var klageberettiget vedrørende standsning af boligstøtte til afdødes lejemål.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 215-09 på retsinformation.dk →