P-7-04
Resume
En 58-årig ufaglært kvinde fik afslag på pension efter behandling på det foreliggende grundlag. Der var klare helbredsmæssige skånehensyn, men ifølge ressourceprofilen var det ikke åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig sel...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 16, § 17, stk. 1, 2. punktum, § 17, stk. 1, 3. punktum og § 20, stk. 2
Sagsfremstilling
En 58-årig kvinde havde indtil 1993 ernæret sig ved forskelligt ufagligt arbejde. Indtil sygemelding i januar 2002 havde hun modtaget kontanthjælp/deltaget i aktivering.
Efter ønske fra ansøgeren overgik sagen i maj 2003 til behandling efter pensionslovens § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum. Kommunen skulle derfor tage stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvilket ansøgeren blev orienteret om.
Der var udarbejdet en ressourceprofil, hvori sagsbehandleren havde konkluderet, at ansøgerens personlige og faglige kompetencer blev vurderet som gode med henblik på fortsat udvikling. Eftersom der var en del helbredsmæssige skånehensyn vurderede sagsbehandleren, at en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet bedst ville kunne udvikles i forbindelse med etablering af et fleksjob.
Ansøgerens kommentar hertil var, at hun gerne igen ville have tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke følte sig i stand til det på grund af den aktuelle helbredstilstand.
Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til førtidspension. Begrundelsen var, at der ikke var dokumentation for, at revaliderings- og fleksjobmulighederne var udtømt, idet de end ikke havde været afprøvet.
Det sociale nævn var enig med kommunen. Nævnet lagde vægt på, at nedsættelsen af arbejdsevnen ikke var af et sådant omfang, at det ville være umuligt med støtte efter den sociale lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, at bringe ansøgeren til at blive selvforsørgende.
Nævnet lagde endvidere ligesom kommunen vægt på, at revalidering eller fleksjob ikke havde været afprøvet.
Nævnet henviste til lovens § 16 og § 20, stk. 1.
Sagen blev behandlet i principielt møde for nærmere at belyse de nye regler om førtidspension, der var trådt i kraft den 1. januar 2003.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-7-04 på retsinformation.dk →