P-34-00
Resume
Efter retssikkerhedslovens § 69 kan det sociale nævn og Ankestyrelsen kun, når der foreligger særlige omstændigheder, efterprøve det skøn, der indgår i en afgørelse truffet af kommunen eller amtskommunen. Det fremgår af forarbejderne, at de sociale k...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 14 og § 15
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 69
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 13, § 14 og § 15
Sagsfremstilling
Ansøger var en 58-årig mand, der siden 1997 havde været i medicinsk behandling som følge af parkinsons sygdom. Helbredet var beskrevet i oplysninger fra sygehus og i en speciallægeerklæring. Ansøger havde i de seneste 22 år arbejdet som værkfører ved amtets vejvæsen, men han var sygemeldt fra november 1998 og opsagt fra april 1999 på grund af sygdom.
Kommunen tilkendte ansøger forhøjet almindelig førtidspension fra den 1. december 1999. Forvaltningen fandt, at ansøgers erhvervsevne var nedsat med mere end halvdelen, men ikke med omkring 2/3. Forvaltningen mente, at før der eventuelt kunne konstateres en større erhvervsevnenedsættelse burde der have været forsøgt aktivering eller revalidering i form af fx en arbejdsprøvning, hvilket ansøgeren ikke havde været interesseret i.
Det fremgik af sagen, at der var planlagt en arbejdsprøvning på 15 timer ugentlig, tilrettelagt med hensyntagen til ansøgers handicap. Ansøgeren mødte ikke, fordi han følte sig for syg. Kommunen mente ikke, at den på denne baggrund kunne konkludere, at alle aktiverings- eller revalideringsmæssige foranstaltninger var udtømte. Men kommunen mente, at ansøger havde en sygdom, der var fremadskridende, og hvor sygdommen i ethvert erhverv betød erhvervsevnenedsættelse med mindst halvdelen.
Ifølge speciallægeerklæringen var ansøger præget af middelsvær højresidig parkinsonhviletremor, let højresidig hypokinesi og rigiditet. Han frembød et moderat halvsidigt parkinson sygdomsbillede med forstemning. Speciallægen fandt erhvervsevnen i ethvert erhverv uden for hjemmet reduceret med mindst 2/3. Ifølge ambulant undersøgelse virkede ansøger psykisk labil, men stort set uden parkinsonsymptomer. Der var nogen hviletremor af højre overekstremitet.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at ændre kommunens afgørelse.
Nævnet henviste til, at der i kommunens afgørelse var indgået et skøn over ansøgerens erhvervsevne. Et sådant skøn kan det sociale nævn efter retssikkerhedslovens § 69 kun tilsidesætte, når der foreligger særlige omstændigheder.
Nævnet vurderede, at kommunens skøn lå inden for de rammer, der var fastsat i pensionsloven.
Nævnet anså således erhvervsevnen for varigt nedsat med mindst halvdelen, men ikke med 2/3, og det var en betingelse for at få mellemste førtidspension.
Nævnet lagde til grund, at ansøger i 1997 fik stillet diagnosen parkinsons sygdom, og at ansøger siden havde været i medicinsk behandling.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved den seneste objektive neurologiske undersøgelse (november 1999) stort set ikke var konstateret parkinsonsymptomer.
Nævnet fandt det endvidere ikke udelukket, at ansøgerens psykiske ubalance kunne behandles medicinsk.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis på baggrund af Højesterets dom af 22. december 1999 vedrørende tilkendelse af førtidspension, herunder betydningen af kravet om afprøvning af foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, samt afklaring af om retssikkerhedslovens § 69 regulerer kompetencespørgsmålet mellem kommunerne og de sociale nævn/Ankestyrelsen i relation til afgørelser efter den sociale pensionslov.
Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen oplysninger fra speciallæge om, at ved en ny undersøgelse fandtes ansøger psykisk fortsat meget ustabil med tremor af højresidige ekstremiteter, nogen bradykinesi (langsomhed), men ingen væsentlig rigiditet (stivhed).
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-34-00 på retsinformation.dk →