P-15-08

Kommunen fremsatte i december 2006 krav om tilbagebetaling af fejludbetalt pension i perioden 1. juni 2001 til 31. oktober 2006, i alt 362.011,54 kr. Pensionen var ved en fejl indsat på den pågældende pensionists konto, men skulle rettelig være udbetalt til en anden person.

Ved genvurdering af sagen anmodede kommunen pensionisten om tilladelse til at indhente yderligere oplysninger fra pensionistens bank, idet den henviste til retssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c.

Pensionisten mente ikke, at kommunen havde ret til at indhente oplysninger med hjemmel i ovennævnte bestemmelser og anmodede nævnet om at tage stilling til, om forholdet var omfattet af pensionsloven og dermed retssikkerhedsloven.

Nævnet udskilte spørgsmålet om, hvorvidt kommunens krav rettelig kunne henføres til lov om social pension, til særskilt behandling.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse således, at kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling af pension med hjemmel i pensionslovens § 42, og at retssikkerhedsloven herefter ikke fandt anvendelse.

Nævnet lagde vægt på, at pensionisten havde modtaget en pension, der vedrørte en tredje person, og at pensionen således ikke var tilsigtet klager.

Det forhold, at modtageren var pensionist på udbetalingstidspunktet, og at det var en pensionsydelse, der blev fejludbetalt, kunne ikke føre til, at forholdet kunne henføres til pensionslovens § 42.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1 fremgår, at anvendelsesområdet for loven er, når kommunen, nævnene eller Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter nærmere opregnede love inden for den sociale lovgivning, herunder pensionsloven.

Idet sagen ikke blev anset som værende omfattet af pensionsloven eller nogen af de opregnede love, fandt retssikkerhedsloven ikke anvendelse, og oplysninger kunne således ikke indhentes uden samtykke med hjemmel i retssikkerhedslovens § 11 c.

Det var herefter nævnets vurdering, at en eventuel tilbagesøgning efter obligationsrettens ulovbestemte regler herom (condictio indebiti) henhørte under domstolene.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen.

I klagen blev det blandt andet gjort gældende, at pensionslovens § 42 netop omfattede pensionister, der mod bedre vidende uberettiget havde modtaget pension.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare spørgsmålet om, hvorvidt nævnet havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen, der vedrørte tilbagebetaling af fejludbetalt pension.