196-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da det sociale nævn traf afgørelse i sagen

• Det sociale nævns afgørelse af 18. marts 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. februar 2009

• Det sociale nævns genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN er folkepensionist. Det fremgår endvidere af sagen, at NN i periodendecember 2008 til omkring midten af marts 2009 afsonede en dom.

I starten af afsoningen modtog NN afgørelse fra kommunen om, at folkepensionen var inddraget under afsoningen, og at folkepensionen ville blive genoptaget, når han blev løsladt. Under afsoningen ville kommunen af den inddragne folkepension sørge for dækning af hans husleje for januar og februar 2009 samt betale to faste omkostninger i form af afdrag på elregning samt almindelig radio/fjernsynslicens for pensionister.

NN rettede i forbindelse med inddragelse af folkepensionen henvendelse til kommunen for at høre, hvad der ville ske med den ældrecheck, som kom til udbetaling i januar 2009.

Kommunen traf den 13. februar 2009 afgørelse om, at ældrechecken ikke kom til udbetaling.

Begrundelsen var, at den supplerende pensionsydelse årligt udbetaltes til folkepensionister, der opfylder betingelserne for folkepension inden den 1. januar i udbetalingsåret, og da NN´s folkepension var standset ved udgangen af december måned 2008 i forbindelse med afsoning, var han ikke berettiget til ældrechecken.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at NN var berettiget til at modtage en forholdsmæssig andel af den supplerende pensionsydelse for 2009. Den supplerende pensionsydelse skulle herefter udbetales med 39/40 jfr. § 72 d, stk.5, i lov om social pension og herefter reduceret forholdsmæssigt med det antal dage i 2009, hvor NN var indsat til afsoning.

Nævnet lagde vægt på, at folkepensionen ikke var bortfaldet, men midlertidigt inddraget d.v.s, at NN bevarede sin status som folkepensionist. Der skulle således ikke på ny søges om pension, når betingelserne for inddragelse ikke længere var til stede, og der kunne efter en konkret vurdering ydes personligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at formålet med den supplerende pensionsydelse var at give et økonomisk løft til vanskeligt stillede folkepensionister. Det forhold, at den supplerende pensionsydelse udbetaltes som et engangsbeløb, som oftest i januar måned dækkende hele året, betød efter nævnets opfattelse således ikke, at NN som følge heraf mistede retten til den supplerende pensionsydelse for hele året, men kun for den periode, hvor folkepensionen havde været inddraget.

Kommunen klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Kommunen anførte blandt andet, at NN´s pension var inddraget pr. 1. januar 2009 i medfør af lov om social pension § 46, idet han var indsat til afsoning, og hvis pensionen var inddraget, gjaldt inddragelsen hele pensionen, og han havde derfor ikke ret til udbetaling af den supplerende pensionsydelse efter lovens § 72 d for 2009.