O-80-93

Sagen vedrørte en indsat i et statsfængsel, der ved fængselsledelsens hjælp havde søgt om betaling af husleje under afsoning.

Kommunen meddelte afslag, hvorefter fængselsledelsen den 30. januar 1991 påklagede afgørelsen til ankenævnet på den indsattes vegne.

Ankenævnet anmodede fængselsledelsen om at fremskaffe en fuldmagt fra den indsatte, hvilket på nævnets opfordring skete ved, at den indsatte forsynede en vedlagt skrivelse med sin underskrift.

Den 17. december 1991 oplyste nævnet, at sagen var afgjort, men da fængselsledelsen ikke var part i sagen, kunne afgørelsens indhold ikke oplyses. Man henviste herved til forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt.

Fængselsledelsen anførte i anken, at man optrådte som repræsentant for den indsatte, hvorfor man burde have fået underretning om sagens afgørelse. Man henviste herunder til forvaltningslovens § 8 med fortolkningsbidrag.

Nævnet gjorde heroverfor gældende, at der ved den indsattes underskrift alene var givet tilladelse til, at ankesagen kunne realitetsbehandles i nævnet. Der var derimod ikke givet fuldmagt til,at fængselsledelsen fuldt ud repræsenterede parten. En sådan ube grænset fuldmagt ansås efter nævnets praksis alene at tilkomme advokater. Sagen blev behandlet i principielt møde for at få afklaret, om en fuldmagt til at klage medfører, at repræsentanten skal have meddelelse om sagens afgørelse, eller om der er støtte for nævnets praksis.