O-51-97

En kommune afviste i december 1992 at dække udgifter til strimmelruller til ansøgers kommunikator både efter bistandslovens § 48 og § 58 og pensionslovens § 17. Kommunikatoren var bevilget efter bistandslovens § 58. Begrundelsen for afvisningen af at dække udgiften efter bistandslovens § 58 var, at papirstrimler måtte anses for en driftsudgift, som ikke kunne dækkes, jf. vejledningens pkt. 2.7.1.

Ansøger led af en sjælden muskellidelse, der udover at medføre nedsat gangfunktion og skæv ryg også påvirkede hans tale. Ansøger oppebar helbredsbetinget førtidspension samt bistandstillæg. Ansøger boede i egen bolig.

Kommunikatoren var en box på 10 X 15 cm med et tastatur. Ud af det ene hjørne kom en smal strimmel, hvor bogstaverne var skrevet ud efterhånden som man betjente tastaturet. Papirstrimlerne udgjorde en udgift på ca. 400 kr. om måneden.

Ankenævnet tiltrådte januar 1993 kommunens afgørelser med samme begrundelser som kommunen.

I juni 1995 fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne ydes hjælp efter pensionslovens § 17 til papirstrimlerne.

Ankestyrelsen fandt herefter grundlag for at optage sagen, der tidligere havde været afvist, om afslag på dækning af udgifter til strimmelruller efter bistandslovens § 58 til principiel behandling. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at behandle sagen om, hvorvidt der kunne ske dækning af udgiften som en merudgift efter bistandslovens § 48, stk. 4, da denne regel, jf. Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48, pkt. 38, som hovedregel alene tager sigte på ikke-pensionister.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvor grænsen går mellem drifts-udgifter og udgifter, der må anses for en integreret del af hjælpemidlet.