184-09

Ansøger blev opsagt fra sit arbejde den 20. december 2007. Ansøger var til samtale i kommunen den 23. januar 2008, hvor han blev visiteret til aktivering.

Jobcentret sendte den 24. januar 2008 indkaldelse til jobsamtale 28. februar 2008 med den formulering, at formålet med samtalen var, at ansøger og jobcentret sammen kunne få fulgt op påjobsøgningen og vurdere hvilke aktiviteter, der kunne medvirke til, at ansøger opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet. Der blev samtidig informeret om, at hvis ansøger uden lovlig grund ikke mødte til samtalen, ville der blive foredraget fradrag i hjælpen for de dage, der gik, fraansøger skulle være mødt til samtalen og indtil det tidspunkt, hvoransøger igen kontaktede jobcentret.

Den 31. januar 2008 begyndte ansøger i aktivering.

Ansøger mødte ikke til samtale den 28. februar 2008, og jobcentret sendte den 7. marts partshøring og spurgte, om årsagen til udeblivelsen.

Ansøger forklarede ved henvendelse den 10. marts 2008, at han ikke havde modtaget indkaldelsen, og at han i øvrigt ikke havde grund tilat møde, da han den pågældende dag var i aktivering og fulgte en kollega til samtale.

Kommunen undersøgte, om der var registreret distributionsproblemer med posten i perioden for udeblivelsen.

Det var ikke tilfældet, og den kollega, ansøger henviste til, havde været til samtale den 22. februar 2008. Ansøger forklarede, at det var almindeligt med alkoholproblemer hos de aktiverede, og at det var svært at holde styr på datoerne. I øvrigt nævnte ansøger, at han var match 4 og fritaget for gentilmelding.

Den 11. april 2008 traf kommunen afgørelse om, at der skulle ske fradrag i kontanthjælpen fra 28. februar til 10. marts 2008, fordiansøger var udeblevet fra jobsamtale uden gyldig grund.

Kommunen henviste til, atansøger som et led i rådighedsforpligtelsen havde pligt til både at deltage i aktivering og at møde til den jobsamtale, der var indkaldt til.

Beskæftigelsesankenævnet fandt ikke grundlag for at foretage fradrag i kontanthjælpen med den begrundelse, at det var ubestridt, at ansøger havde været i aktiveringstilbud i den omhandlede periode.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ved at deltage i aktivering ydede noget til gengæld for hjælpen og fandt derfor, at kommunen ikke kunne bringe § 38 d, stk. 1 i anvendelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsenvar det anført, at der ønskedes afklaring af, om rådighedsforpligtelserne og de dertil hørende sanktionsbestemmelser var gældende uafhængigt af hinanden som selvstændigt gældende bestemmelser.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at hvis en sanktion skulle gøres gældende overfor en ansøger, der passede sin aktivering forudsatte det, at ansøger var vejledt om, at han eller hun skulle møde og kunne få fri fra aktiveringen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske fradrag i hjælpen på grund af udeblivelse fra en jobsamtale, når kontanthjælpsmodtagerenvar i aktivering i den omhandlede periode.