O-4-98

forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Den utilstrækkelige begrundelse medførte en forlængelse af klagefristen.

Sagsfremstilling: Ansøger, der modtog kontanthjælp, var ansat som søndagsomdeler, og af en foreliggende lønseddel fremgik det, at han i uge 11 i 1996 tjente 212 kr. brutto.

Ved brev af 11. marts 1996 bekræftede arbejdsgiveren, at ansøger havde opsagt sit arbejde som søndagsomdeler med sidste arbejdsdag den 17. marts 1996.

Kommunen meddelte herefter den 22. april 1996, at hjælpen efter bistandslovens § 37 fra 1. april 1996 var gjort tilbagebetalingspligtig i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Med håndskrift på erklæringen var påført, at hjælpen var gjort tilbagebetalingspligtig på grund af ubegrundet opgivelse af arbejdet.

Erklæringen indeholdt en klagevejledning, hvoraf fremgik, at klage skulle indgives til kommunen inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen om tilbagebetalingspligt.

Kommunen meddelte efterfølgende, at tilbagebetalingskravet på 5.130 kr. (brutto) dækkede perioden fra 1. april 1996 til 30. september 1996. Der ville løbende halvårligt blive sendt opkrævning til skattevæsenet indtil videre.

Der var ikke tale om den fulde kontanthjælp, men kun den del der svarede til lønindtægten pr. måned. Ved oversendelsen af sagen til nævnet meddelte kommunen, at afgørelsen var truffet ved fremmøde den 22. april 1996, og at klagen, modtaget den 9. januar 1997, var indleveret personligt.

Der forelå i sagen ingen journaloplysninger, og det var således ikke oplyst, hvor længe ansøger havde modtaget kontanthjælp, hvorfor han havde opsagt sit arbejde, om et omdelerjob af det nævnte omfang kunne sidestilles med opgivelse af arbejde i bistandslovens forstand, samt om hjælpen i april måned var gjort tilbagebetalingspligtig i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, med tilbagevirkende kraft.

Ved nævnets afgørelse blev det meddelt, at nævnet havde modtaget ansøgers klage af 9. januar 1997 over en afgørelse, der var truffet af kommunen den 22. april 1996.

Efter § 15, stk. 4, i lov om social bistand skal klage være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Denne frist var overskredet, men nævnet kunne efter loven se bort fra overskridelsen, når der var særlig grund hertil.

I klagen var der ikke fundet nogen særlig grund til overskridelsen. Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.

Efter at sagen var antaget i Ankestyrelsen til principiel behandling, havde nævnet til Ankestyrelsen anført, at nævnet fandt, at tilføjelsen til tilbagebetalingserklæringen i form af "ubegrundet opsigelse af arbejdet" måtte anses for at præcisere begrundelsen for tilbagebetalingskravet, idet der herved var henvist til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, 2. led.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunens begrundelse i form af afkrydsning i en tilbagebetalingserklæring i rubrikken "§ 26, stk. 1, nr. 1" samt tilføjelse til erklæringen med ordene "ubegrundet opsigelse af arbejdet" kunne anses for at opfylde forvaltningslovens krav i §§ 22 og 24 til skriftlige afgørelser.