O-108-94
Resume
Formålet med reglerne om boligindretning er, at en familie ikke skal have merudgifter ved et boligskifte, der alene er begrundet med barnets handicap. Hjælpen kunne derfor ikke på forhånd maksimeres til det beløb, det ville koste at flytte ind i en p...
Lovgrundlag
- Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1, § 48, stk. 2 og § 59, stk. 1
Sagsfremstilling
En familie med et handicappet barn boede i en ejerbolig, der ikke var kørestolsegnet, og som ikke kunne gøres egnet som handicapbolig.
Kommunen forhåndstilkendegav, at hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til bolighjælp maksimalt kunne ydes med det beløb, som kommunen mente, det ville koste at flytte i en passende handicapegnet lejebolig. Familien måtte selv betale en eventuel merudgift ved at flytte i anden ejerbolig.
Desuden skulle salgsomkostninger ved anskaffelse af ny bolig mod regnes i et eventuelt overskud ved salg af hidtidig bolig.
Socialstyrelsen havde vejledende udtalt, at en familie, der skifter bolig alene på grund af et barns handicap, ikke skal have udgifter i forbindelse med boligskiftet.
Ankenævnet fandt, at der hverken i bistandslovens § 48, stk. 1 eller§ 59 er adgang til for en kommune at begrænse valget mellem ejer eller lejebolig ved alene at yde hjælp til indflytning i lejebolig. Ankenævnet fandt samtidig, at der kunne ydes hjælp til salgsomkostninger ved salg af hidtidig bolig, med mindre udgifterne kunne mod regnes i et eventuelt overskud ved salg af boligen.
Kommunen anførte, at det ville være betænkeligt ikke på forhånd at maksimere boligstøttebeløbet, da familien ellers ikke kendte rammerne for sine dispositioner. Endvidere ville det være svært efterfølgende at begrunde, hvilke udgifter der var merudgifter ved forsørgelsen, og hvilke der var udtryk for en generel højnelse af familiens boligkvalitet.
I relation til bistandslovens § 59 kunne nævnets afgørelse få denkonsekvens, at der ved valg af ny bolig ikke blev taget tilstrække ligt hensyn til det handicappede barns behov, hvilket efterfølgende kunne betyde store og meget kostbare boligændringer.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om en kommune ved angivelse af støtte efter bistandslovens § 48 på forhånd kan begrænse en families mulighed for at vælge at bo i leje- eller ejerbolig, herunder om hjælpen på forhånd kan maksimeres til de udgifter, der af kommunen skønnes nødvendige ved etablering i en egnet lejebolig. Sagen blev endvidere behandlet med henblik på belysning af, om der kan ydes støtte til salgsomkostninger ved salg af ejerbolig uafhængigt af, om ejendommen sælges med provenu eller tab.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse O-108-94 på retsinformation.dk →