N-2-07
Resume
En jobplan, som var udarbejdet i forbindelse med et tilbud om virksomhedspraktik, skulle have været revideret i forbindelse med nyt tilbud om vejledning og opkvalificering. Da dette ikke var sket, og da udarbejdelse af jobplan og revision heraf måtte...
Lovgrundlag
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 29
Sagsfremstilling
En kvinde søgte om kontanthjælp i forbindelse med afslutning af barselorlov i juli 2004.
Da hun var interesseret i at starte egen systue, blev der i januar 2005 etableret en virksomhedspraktik i en kjoleforretning efter § 42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forinden havde kommunen i samarbejde med den pågældende udarbejdet en jobplan efter beskæftigelsesindsatslovens § 29, stk. 1. Praktikken blev dog afsluttet efter kort tid på grund af uoverensstemmelser.
I slutningen af februar 2005 opstod der pludselig mulighed for, at kvinden fra den 1. marts 2005 kunne komme til at deltage i et projekt, hvis formål var at hjælpe kvinder i gang med at starte egen systue.
Da sagsbehandleren ikke kunne komme i kontakt med kvinden, aftaltes det med en medarbejder ved projektet, at der blev sendt en indbydelse til kvinden. Kvinden indvilgede i at begynde i projektet den 1. marts 2005.
Ved udbetalingen af kontanthjælp i slutningen af april 2005 havde kommunen uden nærmere begrundelse fratrukket kontanthjælp for 4 dage på grund af uberettiget fravær fra projektet.
Det sociale nævn pålagde kommunen at udbetale den fratrukne kontanthjælp. Afgørelsen var begrundet med, at tilbuddet om deltagelse i projektet var behæftet med en væsentlig mangel, idet der ikke forud for tilbuddet var udarbejdet en jobplan. Tilbuddet var derfor ugyldigt.
Da tilbuddet var ugyldigt, var kommunens sanktion også ugyldig.
Afgørelsen blev anket af kommunen, som gjorde gældende, at det nye tilbud var omfattet af den jobplan, der var udarbejdet som baggrund for tilbuddet om virksomhedspraktik.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af kravene til en jobplan, herunder hvornår der var grundlag for at revidere jobplanen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse N-2-07 på retsinformation.dk →