69-12

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 19. oktober 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 1. november 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

As Kommune traf den 8. marts 2011 afgørelse om, at udbetaling af kontanthjælp sker mod tilbagebetaling i henhold til aktivlovens § 91, nr. 3, idet kommunen fandt, at NN var omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 19. oktober afgørelse om, at kommunen ikke kunne stille krav om tilbagebetaling af ydet kontanthjælp med henvisning til, at NN havde fået en sanktion af sin a-kasse.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at a-kassen har standset udbetaling af dagpenge med henvisning til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007. Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 indeholder ikke sanktionsbestemmelser, og der er derfor ikke hjemmel til at pålægge tilbagebetalingspligt af kontanthjælp i et tilfælde, hvor NN har mistet retten til dagpenge med henvisning til bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007.

As Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ønsker sagen behandlet med henblik på belysning af personkredsen for tilbagebetaling efter aktivlovens § 91, nr. 3. Herunder med særlig stillingtagen til, om det udelukkende er borgere, som er omfattet af en sanktion i medfør af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 178 af 19. februar 2007 kapitel 5 og Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 692 af 26. juni 2011 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modsvarer personkredsen i aktivlovens § 91, nr. 3. Eller om begrebet ”sanktion” i aktivlovens § 91, nr. 3, skal betragtes mere bredt og efter samme principper som sanktioner i aktivlovens forstand efter aktivlovens §§ 35-43, således at det også må betragtes som en sanktion, hvis der er truffet afgørelse efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007.

Beskæftigelsesankenævnet har ved genvurderingen bemærket, at aktivlovens sanktionsbestemmelser fremgår af aktivlovens §§ 35-43. I aktivlovens § 13, som ikke er en sanktionsbestemmelse, er fastsat bestemmelsen om udnyttelse af arbejdsmulighederne som betingelse for at modtage hjælp. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på ordlyden i aktivlovens § 91, nr. 3, og til bemærkningerne i LF 62 02/03 under § 1, nr. 15, hvorefter der alene kan kræves tilbagebetaling, når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Nævnet kan således ikke finde støtte for, at der kan pålægges tilbagebetalingspligt efter aktivlovens § 91, nr. 3 i et tilfælde, hvor retten til dagpenge er mistet med henvisning til bekendtgørelsen om rådighed, idet denne bekendtgørelse ikke indeholder sanktionsbestemmelser.