O-1-00

Ansøger og hendes samlever købte i 1995 et hus i lige sameje. De løbende udgifter blev delt mellem parterne, ligesom det skattemæssige underskud blev fradraget i parternes indkomster med en procentdel, svarende til ejerandelen.

Parret fik samme år et fællesbarn. Ansøger var sygemeldt under graviditeten. Efter barselsperiodens udløb modtog hun kontanthjælp på grund af sygdom. Fra oktober 1998 fik hun bevilget revalideringsydelse.

Efter salg af det fælles hus i august 1997 flyttede familien til en anden kommune. Ved salget af huset fremkom et overskud på 240.000 kr.

Efter flytningen søgte ansøger på ny om kontanthjælp. Hun oplyste, at samleveren havde betalt udbetalingen ligesom det var ham, der havde finansieret forbedringerne på huset.

Socialforvaltningen anmodede om dokumentation for de udgifter, som samleveren havde afholdt.

Ansøgers advokat redegjorde for, at samleveren havde afholdt samtlige omkostninger til udbetaling og berigtigelse. Han havde endvidere personligt opført en tilbygning til ejendommen. Hans samlede udgifter var på ialt 150.000 kr. foruden værdi af eget arbejde.

I forbindelse med opløsning af samejet var dette beløb forlods blevet udbetalt til samleveren sammen med et beløb på 60.000 kr. for værdi af eget arbejde. Det reelle provenue på 30.000 kr. var herefter fordelt mellem parterne med 15.000 kr. til hver.

Kommunen godkendte, at der af salgsprovenuet forlods var udbetalt 80.000 kr. til samleveren, svarende til udbetaling, berigtigelsesomkostninger og dokumenterede udgifter til materialer. Det resterende beløb på 160.000 kr., skulle herefter deles mellem ansøger og hendes samlever, svarende til 80.000 kr. til hver.

På den baggrund fandt kommunen, at ansøger ikke var berettiget til kontanthjælp i perioden fra hussalget og frem til, at hun kunne overgå til revalideringsydelse.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med en lidt ændret begrundelse. Nævnet henviste til, at den nu solgte ejendom var erhvervet i lige sameje, hvilket fremgik af det tinglyste skøde. Ejerforholdet var derfor dels bindende for parterne selv ved en eventuel samlivsophævelse, dels bindende for trediemand, jf. tinglysningslovens §§ 1 og 27. Begge parter havde endvidere haft de skattemæssige fordele. Parterne var således som udgangspunkt berettiget til hver halvdelen af overskuddet på 240.000 kr.

Nævnet fandt, at ligedeling af overskuddet fra salget også måtte gælde, selvom samleveren havde erlagt den nødvendige udbetaling og berigtigelsesomkostningerne, idet der ikke var oprettet gældsbrev på beløbet.

Nævnet henviste endvidere til, at parterne havde været fælles om den løbende drift af ejendommen, og at begge parter havde hæftet for gælden i ejendommen. Det var alene dokumenteret, at samleveren havde afholdt udgifter til køb af materialer for ca. 40.000 kr., samt at hans indtægt var større end ansøgers.

På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for, at samleveren skulle kunne udtage mere end ca. 40.000 kr., da det måtte anses for udelukket at få vederlag for arbejde udført til fælles bedste i et samliv.

Ansøger måtte derfor anses for at have en haft en formue på ca. 100.000 kr., som ikke var omfattet af undtagelserne i bistandslovens § 39, stk. 1, 2. pkt. Hun skulle derfor have levet af disse penge, inden hun ville være berettiget til kontanthjælp.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført at klare og overskuelige aftaler om opgørelse og deling af en formue, for eksempel provenuet ved salg af en fast ejendom, var gyldige og skulle respekteres af det offentlige.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et samlevende par, på et tidspunkt, hvor den ene part modtog kontanthjælp, kunne aftale, at den anden part ved salg af det fælles hus, forlods skulle udtage en del af provenuet som følge af, at han havde afholdt købsomkostninger samt forbedringsudgifter.