M-7-08
Resume
Der var ikke ret til arealdispensation efter boligstøtteloven, da ansøger ikke faktisk havde bopæl i lejligheden på tidspunktet, hvor ægtefællen fik plejehjemsplads. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der forelå sådanne særlige forhold, at det på an...
Lovgrundlag
- Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts 2007 - § 12, stk. 2 og § 13, stk. 1, e)
Sagsfremstilling
En kvinde meddelte i 2007 kommunen, at hun mente, at hendes boligstøtte var beregnet på et forkert grundlag. Boligudgiften var beregnet med udgangspunkt i et boligareal på 65 m2, men hun havde i beboerbladet læst om boligstøtte til personer, hvis ægtefælle var kommet på plejehjem.
Hun var flyttet ind i lejligheden pr. 1. december 2004.
Hun oplyste, at hendes mand blev visiteret til plejehjem i sommeren 2004 efter 10 års sygdom, og at hun i løbet af efteråret fik solgt sit hus. Først lejede hun en lejlighed til sig selv, idet hun forventede, at hendes mand snarest kom på plejehjem. Der forelå erklæring af 12. oktober 2004 herom. Den lejlighed, hun havde lejet, var ikke egnet til at bo i med ægtefællen.
Imidlertid oplyste kommunen i strid med tidligere oplysninger, at der kunne gå meget lang tid, før ægtefællen kom på plejehjem. Da kvinden fik tilbudt en lejlighed med elevator m.v. den 5. november 2004 med frist 9. november 2004 og med indflytning 1. december 2004, sagde hun ja til tilbudet. Efter at huslejekontrakten for begge ægtefæller var underskrevet, fik ægtefællen tilbudt plejehjemsplads den 1. december 2004.
Kommunen meddelte afslag på arealdispensation, da kvinden ikke havde boet i lejligheden på tidspunktet for plejehjemsanbringelsen.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.
Det betød, at kvinden ikke havde ret til arealdispensation, og at boligudgiften fortsat skulle beregnes med udgangspunkt i et boligareal på 65 m2.
Nævnet fandt, at hendes situation ikke var omfattet af § 13 i boligstøtteloven om arealdispensation, idet hun på tidspunktet for plejehjemsanbringelsen ikke boede i den lejlighed, hvortil hun havde ansøgt boligydelse.
Nævnet var opmærksomt på, at hun søgte den større lejlighed som følge af, at den fundne lejlighed efter hendes opfattelse ikke var egnet til ægtefællen. Dette forhold kunne dog ikke føre til andet resultat.
Kvinden klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til nævnet blev det anført:
at hun var berettiget til boligstøtte på baggrund af 85m2, jf. boligstøttelovens § 12, stk. 1,
at hun ikke forud for den 1. december 2004 var boligstøttesøgende,
at ægtefællens optagelse i plejeboligen efter begges underskrivelse af lejekontrakten ikke burde medføre ændring i den boligudgift, der indgik i beregningen af boligydelsen,
at hun rent faktisk beboede lejligheden på tidspunktet 1. december 2004, hvor plejehjemsanbringelsen fandt sted, jf. lejekontrakten og
at ægtefællernes 40 årige samliv ophørte 1. december 2004 ved mandens optagelse på plejehjem på samme dato som hendes indflytning i lejeboligen.
Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at det var opmærksom på, at indflytningen i lejemålet og plejehjemsanbringelsen skete på samme dato.
Nævnet fandt dog fortsat, at forudsætningen om, at den tilbageblevne part rent faktisk beboede lejligheden på tidspunktet, hvor plejehjemsanbringelsen fandt sted, ikke var opfyldt.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om der kunne være ret til arealdispensation, når en ansøger flyttede alene ind i lejligheden samme dag som hendes ægtefælle flyttede på plejehjem.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse M-7-08 på retsinformation.dk →