14-09

En førtidspensionist, der boede alene, søgte om boligstøtte til sin bolig.

Kommunen traf afgørelse om, at der skulle ske fradrag som følge af, at han havde krydset ja til spørgsmålet om, hvorvidt noget af boligen anvendtes til erhverv.

I klagen til nævnet anførte borgeren, at værelset blev anvendt både privat og til erhverv. SKAT ville ikke godkende, at der i regnskabet for hans virksomhed blev fratrukket udgifter til lokale.

Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formålet med boligstøtteloven var at yde hjælp til at opretholde almindelig privat bolig. Det var således ikke lovens formål at yde støtte til den del af en bolig, der anvendtes til erhverv. Der var forskellige hensyn bag skattelovgivningen og boligstøtteloven.

I klagen til Ankestyrelsen anførte borgeren blandt andet, at han kunne arbejde hvor som helst i boligen, idet alt arbejde skete ved en bærbar PC, som også anvendtes privat. Arbejdet krævede ingen speciel indretning af rum.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om det medførte fradrag i boligydelse, at der udførtes arbejde ved en bærbar computer i hjemmet, når der ikke skattemæssigt blev foretaget fradrag for udgifter til værelset.