M-4-03

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kvinden alene skulle tilbagebetale den boligstøtte, som hun uretmæssigt havde modtaget i perioden fra 1. april 2001 og indtil udgangen af året. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse. Begrundelsen var, at kvinden ved den 1. marts 2001 at henvende sig til kommunen og aflevere ægtefællens første lønseddel havde opfyldt sin oplysningspligt, jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 4. Begrundelsen var videre at kvinden i perioden fra 1. april 2001 og resten af året havde modtaget den udbetalte boligstøtte mod bedre vidende, jfr. boligstøttelovens § 47, stk. 7. Ankestyrelsen lagde til grund, at ægtefællens indkomst i 2001 havde været betydeligt større end forudsat af kommunen, og at kvinden derved uretmæssigt havde modtaget en større boligstøtte i 2001 end hun havde ret til. Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden måtte være klar over, at hun ikke var berettiget til uændret boligstøtte, når hendes ægtefælles indtægt var steget betydeligt i perioden fra påbegyndelse af arbejdet 5. februar 2001. Ankestyrelsen lagde vægt på størrelsen af indtægtsstigningen. Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at kvinden havde modtaget boligstøtte i en periode, og at hun i og med at hun henvendte sig til kommunen var klar over, at hun havde pligt til at kontakte kommunen og give oplysning om væsentlige indkomststigninger i husstanden. I boligstøttemeddelelserne anmodes modtageren om straks at give besked, hvis oplysningerne i meddelelsen er forkerte, og det angives, at en højere årsindkomst end oplyst kan betyde, at en del eller hele den modtagne boligstøtte skal tilbagebetales. Ankestyrelsen fandt herefter, at det må have stået klart for kvinden ved modtagelse af boligstøttemeddelelsen af 1. april 2001, at kommunen fejlagtigt antog, at husstandsindkomsten for ægteparret var faldet, og ikke steget. I bolig støttemeddelelsen var det oplyst, at indkomsten for manden på årsbasis af ægteparret var angivet til 63.223 kr., hvilket var betydeligt mindre end hvad ægtefællen på det tidspunkt og resten af året faktisk indtjente. Ægtefællens A-indkomst for året 2001 udgjorde samlet 170.561 kr. Kvinden måtte efter Ankestyrelsens vurdering have været klar over, at hun og ægtefællen ved anvendelse af de korrekte indtægtsoplysninger ville være berettiget til en væsentligt lavere boligstøtte, og ikke en uændret boligstøtte. Risikobetragtninger talte på denne baggrund i den konkrete sag ikke for at afskære kommunens adgang til at fremsætte krav om efterregulering. Ankestyrelsen lagde for så vidt angik oplysningspligten vægt på, at kvinden oplyste, at ægtefællen var påbegyndt arbejde den 5. februar 2001. Da lønseddelen dækkede perioden 15. januar til 15. februar 2001 var det fejlagtigt, at kommunen antog, at arbejdsindtægten for perioden fra 5. februar til 15. februar 2001 svarede til en månedsløn, der kunne danne grundlag for en forventet årsindtægt. Såfremt kommunen var i tvivl om, hvilken periode indtægten dækkede, var det efter Ankestyrelsens opfattelse kommunens ansvar at indhente supplerende oplysninger, således at indtægt og arbejdsperiode blev helt klarlagt. Ankestyrelsen bemærkede til kommunens oplysning om, at efterreguleringssager af denne art blev behandlet i henhold til vejledning om individuel boligstøtte nr. 103 af 23. oktober 2002 pkt. 256, at det ikke var pkt. 256, der var relevant i sagen, idet der efter Ankestyrelsens opfattelse var tale om en sag om oplyst indtægtsstigning, ikke om indtægtsnedgang.