M-4-03
Resume
En kvinde fandtes at have modtaget boligstøtte mod bedre vidende uanset at hun havde opfyldt sin oplysningspligt ved at give meddelelse om en indtægtsstigning. Det måtte på baggrund af modtagne boligstøttemeddelelser, hvoraf indtægtsgrundlaget fremgi...
Lovgrundlag
- Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003 - § 46, stk. 1 og § 47
Sagsfremstilling
En kvinde og dennes ægtefælle modtog boligstøtte i hele 2001.
Fra den 1. januar 2001 blev boligstøtten til ægteparret beregnet med udgangspunkt i foregående års husstandsindkomst opskrevet med 3 %, i alt 209.000 kr.
Den 1. marts 2001 oplyste kvinden overfor kommunens boligstøtteafdeling, at ægtefællen havde fået arbejde med virkning fra den 5. februar 2001. Samtidig afleverede kvinden en kopi af en lønseddel, som viste en A-indkomst på 5.115 kr.
Af lønsedlen fremgik, at den dækkede perioden fra den 15. januar 2001 til den 14. februar 2001, og at ægtefællen havde ydet arbejde i 59,50 timer.
Ved kommunens boligstøttemeddelelse af 1. april 2001 fik kvinden meddelelse om, at hun stadig var berettiget til det samme beløb i boligsikring. Kommunen lagde til grund, at de 5.115 kr. var en fuld månedsløn, således at det svarede til en samlet årlig indkomst for manden på 63.223 kr.
Af boligstøttemeddelelsens bilag fremgik, at de indkomstoplysninger, som var blevet brugt ved beregningen, var en årlig husstandsindkomst på 209.000 kr., svarende til den oprindelige for året 2001.
Det fremgik yderligere af bilaget, at der var indgivet oplysninger, som ikke blev brugt ved beregningen. I disse oplysninger var husstandsindkomsten ved sammenlægning af mandens forventede husstandsindkomst på 63.223 kr. årligt og en forhøjelse af kvindens indtægt angivet til i alt 200.000 kr.
Kommunen meddelte, at der i forhold til det hidtidige beregningsgrundlag ikke var tale om en væsentlig ændring samlet for kalenderåret, som skulle medføre en omberegning af boligstøtten.
Den 5. december 2001 oplyste kvinden kommunen om, at ægtefællen fra den 3. december 2001 var uden arbejde og var overgået til kontanthjælp.
Af den endelige skattemæssige opgørelse af ægteparrets indtægt i 2001 fremgik, at der samlet var en uoplyst indtægt for året 2001 på 63.372 kr.
Kommunen fremsatte på dette grundlag overfor ægteparret et krav om tilbagebetaling af 11.520 kr., som ægteparret havde modtaget for meget i boligsikring.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse således at kvinden skulle tilbagebetale den boligstøtte, som var modtaget uretmæssigt i perioden fra 1. april 2001 og resten af året.
Begrundelsen var, at kvinden i perioden fra 1. april 2001 og resten af året havde modtaget den udbetalte boligstøtte mod bedre vidende, jfr boligstøttelovens § 47, stk. 7.
Nævnet lagde ved vurderingen vægt på, at det af kommunens brev af 1. april 2001 fremgik, at der var oplyst en årsindkomst for ægtefællen på 63.223 kr. Denne fejlagtige oplysning om ægtefællens indkomstforhold afveg så væsentligt fra den faktiske indkomst, at nævnet vurderede, at kvinden burde have opdaget fejlen og have gjort kommunen opmærksom på forholdet.
Kommunen klagede og oplyste, at Kommunedatas boligstøttesystem behandler en sådan efterregulering i henhold til vejledning om individuel boligstøtte nr. 103 af 23. oktober 2002 pkt. 256, og kommunen havde behandlet sagen efter samme bestemmelse. Kommunen anførte, at det var uheldigt, når Edb-systemerne ikke behandlede sagerne i overensstemmelse med ankemyndighedernes praksis.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang der uanset opfyldelse af oplysningspligten kan stilles krav om tilbagebetaling af boligstøtte.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse M-4-03 på retsinformation.dk →