M-11-06

En kvinde havde modtaget boligsikring i tiden 1. september 2002 - 30. juni 2003. I brev af 1. januar 2003 blev hun oplyst om beløbet på sin boligsikring fra 1. januar 2003.

I april 2003 blev kvinden tilkendt social pension med virkning fra 1. september 2002. I forbindelse med tilkendelsen af pension fik hun udbetalt boligydelse med tilbagevirkende kraft fra 1. september 2002. Dette blev meddelt kvinden i brev af 1. juli 2003.

Kommunen glemte ved indberetningen af kvindens overgang til boligydelse at indberette den tidligere udbetalte boligsikring for perioden 1. september 2002 - 30. juni 2003.

I november 2004 traf kommunen afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for perioden 1. september 2002 - 30. juni 2003.

Nævnet stadfæstede den 4. maj 2005 kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke samtidig kunne modtages boligsikring og boligydelse. Kvinden havde løbende i tiden 1. september 2002 - 30. juni 2003 modtaget boligsikring, hvorefter hun i forbindelse med tilkendelse af pension med tilbagevirkende kraft på kommunens initiativ fik tilsendt bevilget boligydelse for samme periode.

Nævnet fandt det godtgjort, at kvinden havde modtaget det for meget udbetalte beløb mod bedre vidende. Der blev herved lagt vægt på, at selvom hun ikke havde fået en sådan vejledning af kommunen, at det burde have stået hende klart, at hun ikke havde ret til en efterbetaling af boligydelse på 21.468 kr., men alene havde haft ret til en efterbetaling på 8.622 kr, så burde hun have reageret på, at hun samlet havde fået udbetalt månedlig boligstøtte (boligsikring + boligydelse) på langt over huslejen, som i perioden udgjorde 2.500 kr. pr. måned. Gennemsnitlig havde hun pr. måned fået udbetalt boligstøtte med 3.773,50 kr. pr. måned.

Den samlede udbetaling set i forhold til størrelsen af huslejen burde således, uanset at kvinden ikke havde særligt kendskab til boligstøttereglerne, have fået hende til at rette henvendelse til kommunen herom, da det burde have stået hende klart, at der var tale om en fejlagtig udbetaling.

Kvinden klagede over afgørelsen. I klagen blev det bl.a. anført, at hun var for syg til at kunne overskue sin økonomiske situation på daværende tidspunkt. Hun havde ikke haft advokat til hjælp i boligsagen, da det helt klart var en aftale med en ansat i kommunen, at den ansatte skulle tage sig af det for ikke at belaste kvindens økonomi yderligere.

Boligstøtten blev derfor modtaget i god tro og i fuld tillid til, at kommunen ordnede og udregnede alt på bedste vis.

Nævnet fastholdt sin afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om tilbagebetaling af boligydelse dels på ulovbestemt grundlag, dels på baggrund af reglerne om tilbagekaldelse af ugyldige forvaltningsafgørelser.