M-1-04

Ankestyrelsen fandt, at kommunen med rette havde nedsat boligydelsen til pensionisten med virkning fra 1. juli 2002. Særlige forhold i forbindelse med pensionistens afståelse af andelen til sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte blev søgt, sandsynliggjorde, at lejeaftalen var tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte, jfr boligstøttelovens § 15, 2. pkt. Ankestyrelsen lagde vægt på meddelelse nr. 42 af 3. april 2001 fra By- og Boligministeriet om fortolkningen af boligstøttelovens § 15 i relation til pensionisters salg af andelsboliger til deres børn med henblik på efterfølgende udleje til forældrene. By- og Boligministeriet finder, at en kommune kan yde boligydelse med et nedsat beløb, hvis det er sandsynliggjort, at et lejeforhold, hvor en pensionist lejer en andelsbolig, er tilrettelagt med det primære formål, at pensionisten kan få en højere boligydelse som tilskud, end pensionisten ville kunne få, hvis den pågældende selv havde købt andelen og boede i den samme lejlighed som andelshaver. Afgørende må efter ministeriets opfattelse være, om det primære formål med lejeaftalen har været at opnå boligstøtte eller forhøjet boligstøtte. Dette vil typisk kunne være tilfældet, hvor der er aftalt en særligt høj leje, men vil også kunne forekomme i andre situationer, herunder når formålet med lejeaftalen er at opnå boligstøtte som lejer fremfor som andelshaver. Ankestyrelsen lagde til grund, at pensionisten ville være berettiget til en mindre boligydelse som andelshaver end hun ville være som lejer. Styrelsen lagde videre til grund, at hun valgte at overdrage sin andelsbolig til sin datter, som derefter udlejede boligen til hende. I den forbindelse blev huslejen forhøjet med et større beløb fra 2.258 kr. til 3.195 kr., idet hun var indforstået med at betale en husleje, der svarede til boligafgiften. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun kunne være fortsat som lejer i andelsboligforeningen eller hos den tidligere administrator til en husleje, der ikke afveg væsentligt fra den husleje, hun betalte før 1. juli. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den normale husleje i bebyggelsen for en tilsvarende bolig som pensionistens af andelsboligforeningen var angivet til at udgøre 2.272 kr. Ankestyrelsen lagde yderligere væsentlig vægt på, at huslejen i forbindelse med overdragelsen af hendes andel blev forhøjet betydeligt uden at boligen blev forbedret og uden at hendes lejevilkår blev væsentligt forbedret. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at de nære familiemæssige bånd mellem pensionisten og hendes nuværende udlejer (datteren) kunne have betydning for, i hvilket omfang hun var interesseret i huslejens størrelse. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, i hvilket omfang boligydelsen skulle nedsættes. Ankestyrelsen lagde ud fra ordlyden af § 15, 3. pkt. til grund, at kommunen havde haft relativt frie rammer til at afgøre, om der skulle ydes boligydelse og i så fald efter hvilke kriterier. Ankestyrelsen fandt ikke at kunne kritisere, at pensionisten var blevet ligestillet med andre beboere, der havde valgt selv at overtage deres lejlighed som andelsbolig.