M-6-07

En førtidspensionist henvendte sig i januar 2006 til kommunen for at få oplyst, hvordan hun ville være stillet med hensyn til boligydelse, hvis hun henholdsvis købte eller lejede en andelsbolig. Boligydelsen blev beregnet til ca. 2.800 kr. pr. måned, hvis pensionisten var lejer.

Da det viste sig, at pensionisten ikke havde økonomisk mulighed for at købe boligen, blev den i stedet for købt af en datter, som udlejede den til pensionisten.

Boligen var af samme størrelse som pensionistens tidligere bolig, og huslejen var ca. 3.500 kr. højere om året. I den lejede andelsbolig havde pensionisten den fulde indvendige vedligeholdelsespligt, mens hun kun havde haft delvis indvendig vedligeholdelsespligt i den tidligere lejlighed.

Kommunen traf i april 2006 afgørelse om, at pensionisten fra indflytningstidspunktet den 1. april 2006 ville have ret til boligydelse med ca. 1.700 kr. om måneden.

Efter klage over denne afgørelse traf kommunen i juni 2006 ny afgørelse om boligydelsens størrelse. Pensionisten blev nu kun fundet berettiget til knap 1.200 kr. i månedlig boligydelse. Afgørelsen var begrundet med, at der efter kommunens opfattelse var tale om en situation, som var omfattet af boligstøttelovens § 15, 2. pkt., om lejeaftaler tilrettelagt særligt med henblik på at opnå højere boligstøtte.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at lejeaftalen var tilrettelagt med henblik på at opnå en højere boligstøtte.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at pensionisten var flyttet fra en lejebolig, som var uhensigtsmæssig for hende, da den lå på 2. sal, og at flytningen var sket, fordi pensionisten ønskede en lejlighed i stueplan, hvor hun samtidig kunne være tættere på familien.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte især, at pensionisten som lejer efter udbetaling af fuld boligydelse ville have et rådighedsbeløb, der var godt 1.900 kr. højere om måneden, end hvis hun modtog boligydelse som andelshaver.

Kommunen henviste endvidere til Meddelelse om individuel boligstøtte nr. 42, April 2001, fra det daværende By & Boligministerium, om lejeaftaler tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for anvendelse af boligstøttelovens § 15, 2. pkt. og som supplement til Principafgørelse M-1-04.