F-3-06
Resume
I en sag om afslag på revalidering undlod nævnet at partshøre over en redegørelse udarbejdet af en faglig organisation. Redegørelsen var væsentlig for sagens udfald....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 49, stk. 1
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 27, stk. 2
- Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19, stk. 1
Sagsfremstilling
Kvinden begyndte i september 2004 læreruddannelsen med støtte fra SU og fik bevilget handicaptillæg.
I februar 2005 traf nævnet afgørelse om, at hun var berettiget til revalideringsstøtte og hjemviste sagen til kommunen med henblik på stillingtagen til, om den påbegyndte læreruddannelse kunne godkendes som jobplan, eller om der skulle udarbejdes en alternativ jobplan.
Hun havde en del fravær på grund af sygdom og startede derfor forfra på uddannelsen i september 2005
Kommunen opdaterede ressourceprofilen og gav i maj 2005 afslag på revalideringsstøtte til uddannelse til lærer. Afslaget blev begrundet med, at det med kvindens psykiske problemer og de skånehensyn, disse medførte, ikke kunne anses for realistisk, at hun ville kunne varetage et arbejde som lærer og dermed blive selvforsørgende efter endt uddannelse. Kommunen fandt ikke, at der var tale om en realistisk jobplan og tilbød at tilrettelægge en alternativ jobplan.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og lagde vægt på oplysninger fra en redegørelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø udarbejdet af Danmarks Lærerforening, hvoraf det bl.a. fremgik, at over 50 % af de lærere, der deltog i en undersøgelse om arbejdsmiljøet i folkeskolen, gav udtryk for at arbejde i en meget stresset hverdag. Redegørelsen var tilgængelig på nettet, og der blev ikke partshørt over rapporten.
Kvinden klagede over nævnets afgørelse.
Ankestyrelsen partshørte over redegørelsen om lærernes psykiske arbejdsmiljø.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af betydningen af, at der ikke havde været partshørt over oplysningerne fra den af Danmarks Lærerforening udarbejdede redegørelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø, der var tilgængelig på nettet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse F-3-06 på retsinformation.dk →