D-5-04

En lønmodtager blev sygemeldt den 11. januar 2002 på grund af følger efter brud på 1. lændehvirvel efter fald fra stillads. Varighedsbegrænsningen indtrådte den 31. januar 2003. Kommunen forlængede dagpengeudbetalingen udover den 31. januar 2003, idet kommunen skønnede, at det var nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge lønmodtagerens arbejdsevne, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Lønmodtageren blev henvist til revaliderings- og pensionsafklaring. Erklæring fra afklaringen forelå den 19. marts 2003.

Den 22. april 2003 flyttede lønmodtageren til Sverige.

Kommunen meddelte ved brev den 27. maj 2003, at lønmodtageren ikke var berettiget til yderligere sygedagpenge. Kommunen stoppede dagpengeudbetalingen den 2. maj 2003.

Det sociale nævn ændrede den 17. september 2003 kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at lønmodtageren fortsat havde ret til sygedagpenge fra kommunen efter fraflytning til Sverige.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren som bosat i et EØS-land og som sygedagpengemodtager i Danmark, efter flytningen fortsat kan få udbetalt sygedagpenge af den kompetente institution i Danmark, i dette tilfælde kommunen. Dette følger af EF-reglerne om social sikring, herunder EF-forordning 1408/71.

Nævnet havde endvidere anført, at kommunen fortsat var forpligtet til at foretage opfølgning, jf. herved SM D-4-98. Det forhold at pensionsafklaringen den 19. marts 2003 pegede på omfattende begrænsninger i arbejdsevnen og lønmodtageren selv henvendte sig til Den Sociale Sikringsstyrelse om tilkendelse af førtidspension ændrede intet herved. Afgørelsen betød, at kommunen skulle genoptage sygedagpengeudbetalingen fra det tidspunkt udbetalingen blev standset, og at kommunen skulle foretage opfølgning efter sædvanlige retningslinier.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at lønmodtageren efter flytning til Sverige søgte om førtidspension via Den Sociale Sikringsstyrelse og i den anledning havde kommunen fra Den Sociale Sikringsstyrelse og det sociale nævn fået oplyst, at kommunens kompetence i forhold til ansøgning om førtidspension bortfaldt, idet borgeren var bosiddende i andet EØS-land. Udbetaling af dagpenge ophørte derfor, idet det var kommunens vurdering at da de ikke havde kompetencen i forhold til start af sag om førtidspension, kunne kompetencen til at forlænge sygedagpenge i forhold til førtidspension ikke være i kommunen.

Kommunen ønskede derfor, at Ankestyrelsen tog stilling til, hvorvidt en kommune havde kompetence til at forlænge retten til sygedagpenge udover 52 uge på baggrund af start af pensionssag, når kompetencen til at rejse sag om førtidspension lå hos Den Sociale Sikringsstyrelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en kommune har kompetence til at forlænge retten til dagpenge udover 52 uger på baggrund af start af en pensionssag, når kompetencen til at rejse sag om førtidspension ligger hos Den Sociale Sikringsstyrelse.