D-18-98

J.nr.: 702124-97

Resume

Dagpengeperioden kunne forlænges for en lønmodtager under ventetid på organtransplantation, idet bekendtgørelsens bestemmelse om ventetid efter sin ordlyd ikke udelukker tilfælde, hvor der af andre grunde end sygehusets ressourcemæssige problemer ven...

Lovgrundlag

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 22, stk. 1, nr. 2
Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 3 og § 27, stk. 2

Sagsfremstilling

En lønmodtager blev sygemeldt den 9. september 1996 på grund af en sygdom, der krævede en kombineret hjerte- og levertransplantation. Lønmodtageren var blevet tilmeldt Rigshospitalets venteliste den 20. juni 1996 og afventede ved varighedsbegrænsningens indtræden den 30. september 1997 fortsat et donortilbud.

Det fremgik af en statusbedømmelse af 8. september 1997 fra Rigshospitalets Hjertecenter, at lønmodtageren stadig ventede på et donortilbud om egnede organer. Ventetiden kunne ikke fastlægges nøjere, men lønmodtageren forventedes at kunne raskmeldes 26 uger efter, at en operation havde fundet sted.

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dagpenge efter den 30. september 1997.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at lønmodtageren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse ud over varighedsbegrænsningen den 30. september 1997. Kommunen lagde herunder vægt på, at det forhold, at lønmodtageren den 30. september 1997 ventede på en operation på Rigshospitalet, ikke gav grundlag for at forlænge dagpengeperioden, idet ventetiden ikke skyldtes ressourcemæssige forhold i det offentlige. Lønmodtageren ønskede ikke revalidering eller førtidspension.

-------------------------------------------------------------------- |*) Note: Dagældende regel var: Socialministeriets bekendtgørelse | |nr. 701 af 22. juli 1994, § 48, nr. 2, og § 49a |-------------------------------------------------------------------- I anken blev der henvist til, at dagpengeperioden måtte kunne forlænges, idet en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ville være mulig inden for en 2 x 26 ugers periode med undtagelse af ventetid.

Sagen havde været forelagt for Dagpengeudvalgets lægekonsulent.

Afgørelse

Lønmodtageren havde ret til forlængelse af dagpengeperioden efter den 30. september 1997. Sagen blev bedømt efter dagpengelovens § 22, stk. 1, og Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994, § 48 og § 49a. Efter bekendtgørelsens § 48, nr. 2 forlænger kommunen dagpengeperioden for personer der er omfattet af varighedsbegrænsningen i loven § 22, stk. 1, når den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger. Efter bekendtgørelsens § 49a bortses fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ventede på behandling på et offentligt sygehus, hvor der skulle foretages hjerte- og levertransplantation. Udvalget lagde herved vægt på, at bekendtgørelsens § 49a efter sin ordlyd ikke udelukker tilfælde, hvor der af andre grunde end sygehusets ressourcemæssige problemer ventes på behandling på offentligt sygehus. Udvalget lagde endvidere vægt på statusbedømmelsen af 8. september 1997 fra Hjertecentret på Rigshospitalet, og på udtalelse fra Dagpengeudvalgets lægekonsulent, hvorefter lønmodtageren forventedes raskmeldt og i stand til at genoptage arbejdet inden for 26 uger efter, at en operation havde fundet sted. Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Nøgleord

VentetidForlængelse af dagpengeperiodenDagpengeOrgantransplantation

Relaterede afgørelser

138-11

En borger havde ikke ret til barseldagpenge fra kommunen, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet på tidspunktet for fraværsperiodens (barselorlovens) start. Hun var ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen om, at man kan opnå ret til barseldagpeng...

D-25-99

Det sociale nævn var ikke berettiget til at ændre kommunens afgørelse om at dagpengeudbetalingen ikke kunne forlænges under henvisning til at revalidering måtte anses for overvejende sandsynligt. Ankestyrelsen fandt ikke, at der forelå særlige omstæn...

D-6-08

Dagpengene kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed eller sandsynlighed for, at en afklaring af arbejdsevnen ville kunne ske inden for højst 2 x 13 uger. Ansøger v...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse D-18-98 på retsinformation.dk →