D-15-07
Officiel principafgørelse
Der var ret til sygedagpenge på dage med fravær på grund af ambulant undersøgelse, idet undersøgelsen skyldtes helbredsproblemer og havde et behandlingssigte....
Sagsoplysninger
Ansøger, som modtog arbejdsløshedsdagpenge som ledig, skulle til ambulant undersøgelse på hospital to dage. Arbejdsløshedskassen vejledte hende om, at hun skulle sygemelde sig hos kommunen og ikke ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunen traf afgørelse om, at ansøger ikke havde ret til sygedagpenge for dagene, da fravær på grund af undersøgelser ikke gav ret til sygedagpenge. Kommunen henviste til dagpengelovens § 7.
Beskæftigelsesankenævnet fandt ikke, at ansøger havde ret til sygedagpenge for de nævnte dage.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var hjemmel i lov om sygedagpenge til, at en kommune kunne udbetale sygedagpenge i anledning af, at en person var til undersøgelse på et sygehus.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om fravær på grund af undersøgelser på hospital var uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand.
Lovhenvisninger
Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7, stk. 1
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.