C-6-01

En 24-årig mand, som led af tetraplegi, ansøgte om trailer til transport af hjælpemidler til tidligere bevilget bil.

Det var oplyst, at ansøgeren, som boede hos sine forældre, modtog højeste førtidspension og bistandstillæg. Forældrene var chauffører for ansøgeren. Ansøgeren ønskede at medbringe el-knallert af mærket Sporster i forbindelse med bl.a. campingture med forældrene og besøg hos venner, der havde el-knallert, hvor ansøgeren ellers ville være afskåret fra fælles udendørs aktiviteter. Ansøgerens hjælpemidler iøvrigt omfattede bl.a. manuel kørestol og rollator.

Amtskommunen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til særlig indretning i form af trailer. Amtskommunen lagde vægt på, at ansøgeren efter det oplyste normalt anvendte manuel sammenklappelig kørestol og derudover kunne have behov for at medbringe rollator ved kørsel i bil med en af sine forældre som chauffør. Det var amtets vurdering, at medbringelse af sammenklappelig kørestol

og rollator ikke nødvendiggjorde yderligere transportmulighed i form af trailer, hvor hjælpemidlerne burde kunne være i bagagerummet. Amtet fandt endvidere ikke, at der var afgørende behov for at medbringe Sporster el-knallert under den daglige kørsel, hvor dette hjælpemiddel normalt var tænkt som et transportmiddel i nærområdet og ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i egen bil.

Det sociale nævn tiltrådte amtskommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i forbindelse med ansøgerens daglige bilkørsel, hvor der altid var chauffør med, var behov for at medbringe mere end manuel kørestol og rollator, som ville kunne placeres i bagagerummet på ansøgerens nuværende bil.

Nævnet var derfor enig med amtet i, at der ikke fandtes afgørende behov for at medbringe Sporster el-knallert under den daglige kørsel. Nævnet var ligeledes enig i, at dette hjælpemiddel normalt var beregnet til transport i nærområdet og ikke nødvendigvis skulle medbringes ved kørsel i bil.

Nævnet var opmærksom på, at ansøgeren 2 gange tidligere i henholdsvis 1986 og 1990 var bevilget tilskud efter § 9 til trailer til transport af hjælpemidler, mens nævnet i 1994 ikke fandt ansøgeren berettiget til trailer, da han tilkendtes støtte til udskiftning af bil, selvom han på dette tidspunkt havde fået en el-knallert. Nævnet anførte i afgørelsen i 1994, at traileren, der var ydet som tilskud, fortsat kunne anvendes til transport, når ansøgerens el-knallert skulle medbringes. Det anførtes, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om konkret afgørelse, truffet ud fra de aktuelle oplysninger om alder, familieforhold, og daglige gøremål, ligesom praksis på området vedrørende omfanget og nødvendigheden af hjælpemidler i forbindelse med transport i dagligdagen tillægges betydning.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på nærmere belysning af spørgsmålet om, hvorvidt et ønske om at medbringe en el-knallert kan udløse tilskud til trailer eller eventuelt kassebil, eller om en el-knallert normalt alene er et alternativ til bil i nærmiljøet.