C-2-05
Resume
En ansøger der var svært lungesyg, med et betydeligt nedsat funktionsniveau, der nødvendiggjorde iltbehandling hele tiden, fandtes berettiget til støtte til køb af bil, hvor ægtefællen skulle fungere som chauffør. Ansøgers kørselsbehov, der var opgjo...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 - § 99
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1
Sagsfremstilling
Sagen vedrørte en 68-årig kvinde, der led af en svær kronisk obstruktiv lungelidelse og hjerteinkompensation efter blodprop samt sukkersyge og knogleskørhed.
Hun havde en gangdistance indendørs på 10-15 meter, hvorefter hun fik åndenød. Hun kunne ikke færdes ude på egen hånd grundet sine helbredsmæssige forhold, og hun skulle medbringe ilt overalt. Det var oplyst, at hun færdedes med rollator indendørs og med rollator eller i kørestol udendørs.
Hun havde søgt om støtte til køb af bil til brug ved kørsel til blandt andet lægebesøg, behandling, indkøb og familiebesøg. Det fremgik af en oversigt udarbejdet af ægtefællen, at det årlige kørselsbehov ville udgøre 10-15.000 km. Boligen var ikke beliggende i nærheden af indkøbsmuligheder.
Amtskommunen gav afslag på støtte til køb af bil.
Amtskommunen begrundede afgørelsen med, at hendes begrænsede samlede kørselsbehov til begrænsede formål mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger, herunder handicapkørselsordning. Der blev desuden lagt vægt på, at en bevilling af støtte til køb af bil ikke i tilstrækkelig grad ville gøre hende selvhjulpen.
Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at en bil ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af kvindens funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad lette hendes daglige tilværelse.
Nævnet lagde vægt på, at hun på grund af den beskrevne helbredstilstand kun i begrænset omfang havde mulighed for at benytte en bil. Nævnet havde taget i betragtning, at hun ikke kunne færdes udendørs i regn, slud og blæsevejr samt det forhold, at hun ved den mindste bevægelse fik åndenød og efterfølgende behov for hvile.
Dette forhindrede hende efter nævnets vurdering i daglig brug af bilen i forbindelse med indkøb og aktiviteter.
Nævnet vurderede således, at hendes begrænsede kørselsbehov ud fra hendes helbredstilstand samt forholdene i øvrigt bedst kunne tilgodeses ved andre ordninger om individuel handicapkørsel.
Ankestyrelsen anmodede i brev det sociale nævn om en uddybende begrundelse.
Nævnet oplyste, at nævnet havde lagt afgørende vægt på de foreliggende oplysninger om, at kvinden ikke kunne færdes udendørs i regn, slud og blæsevejr. Nævnet havde forstået disse oplysninger således, at hun ikke ville kunne komme omkring i hverdagen, selvom hun havde en handicapbil, idet alene transporten fra bolig til bil eller fra P-plads til forretning ville være for belastende for hende.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kvinden var berettiget til støtte til køb af bil, herunder vurdering af hendes kørselsbehov.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-2-05 på retsinformation.dk →