C-55-00

Efter en advokats deltagelse i møde i Børn og unge-udvalget fastsatte dommeren salæret, jf. lov om social service § 60, stk. 5. På vegne af forældremyndighedsindehaveren klagede advokaten til det sociale nævn. Advokaten henviste til lov om retssikkerhed § 60, stk. 1, og oplyste, at der var ydet advokatbistand i en sag om tvangsfjernelse, jf. § 42 i lov om social service.

Nævnet afviste at behandle klagen over afgørelsen om salærbetaling, idet der i serviceloven ikke ses hjemlet klageadgang for dommerens salærfastsættelse i forbindelse med advokatbistand for de i § 60 opregnede situationer.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at dommerens afgørelse ikke var en retsafgørelse, men en afgørelse af administrativ karakter. Dommerens afgørelse kunne således ikke kæres til landsretten som andre juridicielle afgørelser om honorarer til beskikkede advokater. Der henvistes til den sociale servicelov, hvorefter honorarer blev fastsat som for beskikkede advokater.

Det blev endvidere anført, at det blev antaget i retspraksis, at beskikkede advokater i honorarfastsættelsen fik betaling for den tid, der blev anvendt også i tiden forud for beskikkelsen. Det blev yderligere anført, at tilbuddet om advokatbistand burde være givet på et langt tidligere tidspunkt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af det sociale nævns kompetence i forhold til dommerens salærfastsættelse i forbindelse med advokatbistand i de i servicelovens § 60 nævnte situationer.

Spørgsmålet om begyndelsestidspunkt for advokatbistand blev ikke anset for principielt eller generelt, da Ankestyrelsen tidligere havde taget stilling til spørgsmålet og udsendt social meddelelse herom, jf. SM C-5-00.