C-5-04

J.nr.: 3500093-03

Resume

Ved tilbagebetaling af økonomisk friplads for to børns ophold i dagtilbud skulle der ved opgørelsen af den faktiske indtægt tages hensyn til familiens afdrag på virksomhedsgæld og et privatforbrug af en størrelse, der måtte anses at være realistisk f...

Lovgrundlag

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 15
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43

Sagsfremstilling

Et ægtepar havde frem til 1. juli 2000 drevet en efterhånden underskudsgivende malervirksomhed. Ægteparret overtog i forbindelse med virksomhedens ophør en betydelig gæld.

Det var oplyst, at ægteparret i 2000 havde afdraget 209.034 kr. på gælden, der pr. 31. december 2000 udgjorde 2.726.580 kr. I 2001 afdrog ægteparret 307.001 kr. på gælden.

Det var endvidere oplyst, at familiens privatforbrug i 2000 udgjorde 192.497 kr. og i 2001 udgjorde 122.277 kr.

Ved driften af virksomheden opstod der i 1999 og 2000 underskud, som ægteparret fremførte til nedbringelse af skattegrundlaget i 2001, hvor virksomheden var ophørt. Fremførslen af underskuddene var godkendt af skattevæsenet, som havde fastsat en "beregningsmæssig personlig indkomst" på 146.404 kr.

Ægteparret havde i 2001 fået økonomisk friplads ved daginstitutionsbetaling for deres børn på baggrund af den lave personlige indkomst.

I 2002 fik socialforvaltningen i kommunen kendskab til, at den lave indkomst for året 2001 skyldtes fremførsel af underskud fra den ophørte virksomhed, og socialforvaltningen stillede derefter krav om tilbagebetaling, idet socialforvaltningen ikke ville anerkende den lave personlige indkomst som beregningsgrundlag for familiens daginstitutionsbetaling.

Kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget økonomisk friplads.

Afgørelsen var begrundet med, at ægteparrets husstandsindkomst i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001 var oplyst til 88. 920 kr. årligt, men den blev ifølge årsopgørelsen 365.267 kr.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter beregningsgrundlaget for berettigelse til økonomisk friplads og tilbagebetaling skulle opgøres til 365.267 kr.

Den aktuelle indtægt bestod som udgangspunkt i personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jfr bekendtgørelsens § 13, stk. 1 - d.v.s. i alt 146.404 kr.

Nævnet fandt imidlertid, at fremført underskud fra tidligere år var et specielt skatteteknisk fradrag, som ikke havde medført en samtidig reduktion i ægtefællernes forbrugsmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Den aktuelle indtægt, opgjort efter § 13, stk. 1, skulle derfor forhøjes med fradraget for fremført underskud fra tidligere år.

Det anførtes i klagen til Ankestyrelsen fra ægteparrets revisor, at underskuddet fra tidligere år absolut havde medført en meget stor reduktion i ægteparrets forbrugsmuligheder, idet underskuddet havde givet en meget stor gæld til bank og kreditorer, som der blev afdraget på.

Der blev videre henvist til, at SM O-45-86, sag nr. 7, kunne sidestilles med den konkrete sag, idet der i den sag var lagt vægt på, at de faktiske forbrugsmuligheder var uændret, idet man kun i mindre omfang havde afdraget på gælden.

Nævnet havde i brev af 10. april 2003 oplyst, at det var nævnets generelle praksis at se bort fra skattemæssige underskud, der var fremført fra tidligere indkomstår ved opgørelse af indkomstgrundlaget for økonomisk friplads.

Begrundelsen var, at et fremført underskud ikke vedrørte det aktuelt omhandlede indkomstår. Nævnet foretog ikke en vurdering af, om der var afdraget på den gæld, der var årsag til det fremførte underskud, eller på anden gæld, idet forbruget af den faktiske indtægt efter nævnets opfattelse var uden betydning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt rentebetaling og afdrag for gæld, der skyldes underskud i selvstændig virksomhed i tidligere år, har betydning for opgørelsen af årets aktuelle og faktiske indtægt, jf. betalingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 og stk. 3, herunder hvorvidt fremførte underskud skal indgå i opgørelsen af indtægten.

Afgørelse

Sagen blev hjemvist til kommunen til fornyet behandlig og afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at der ved afgørelsen om tilbagebetaling af for meget modtaget økonomisk friplads skulle foretages en samlet vurdering af ægteparrets økonomiske og sociale forhold i overensstemmelse med § 13, stk. 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999. Ankestyrelsen lagde til grund, at betalingen for ægteparrets børns ophold i daginstitution i 2001 skulle opgøres efter § 13, stk. 1 og stk. 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999. Ifølge § 13, stk. 1 var beregningsgrundlaget for opgørelse af daginstitutionsbetaling forældrenes aktuelle indtægt, der især bestod af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Ægteparrets personlige indkomst for 2001, som udgjorde den aktuelle indtægt i året, var i deres skattemæssige årsopgørelse angivet til i alt 365.267 kr. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at begrebet personlig indkomst ikke omfattede den størrelse, der i ægtefællernes skatteopgørelse var angivet som "beregningsmæssig personlig indkomst", idet der ved opgørelsen af denne blandt andet indgik skattetekniske fradrag, herunder fremførte underskud. Ved opgørelse af ægtefællernes daginstitutionsbetaling for året 2001 skulle der ifølge bekendtgørelsens § 13, stk 3 træffes afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold, hvis den faktiske indtægt, som forældrene havde til rådighed, var væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, beregnet efter stk. 1. Det var på baggrund af det oplyste om familiens privatforbrug i 2001 og familiens afdrag på opsamlet gæld i 2001 Ankestyrelsens opfattelse, at den faktiske indtægt, som ægtefællerne havde til rådighed i 2001, var væsentlig mindre end den aktuelle indtægt opgjort som ægtefællernes personlige indkomst. Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ved afgørelsen om familiens betaling for daginstitution for 2001 skulle foretage en konkret vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold i 2001 efter bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Ved denne samlede vurdering skulle kommunen tage hensyn til, at ægteparret havde afdraget på virksomhedsgæld i 2001 og inddrage et rimeligt hensyn til et privatforbrug af en størrelse, som måtte antages at være realistisk for en familie på 4 personer. Ankestyrelsen henviste til styrelsens sociale meddelelse, SM O-45-86, sag nr. 7, hvor der i afgørelsen bl.a. blev lagt vægt på, at ansøgeren kun i mindre omfang havde afdraget på skattegælden til udenlandske myndigheder. Ankestyrelsen henviste yderligere til SM O-32-99, hvor der blev lagt vægt på, at kommunen burde have foretaget en vurdering af de faktiske indtægter, da det kunne være relevant at træffe afgørelse efter en samlet vurdering af familiens forhold. Afgørelserne viste, at der skulle foretages en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold ved bedømmelsen af, om hovedreglen om fastsættelse af beregningsgrundlaget ved betaling for dagtilbud skulle fraviges.

Nøgleord

Faktisk indtægtAktuel indtægtAfdragTilbagebetalingDaginstitutionsbetalingPrivatforbrugBeregningsgrundlagØkonomisk fripladsSelvstændig virksomhed

Relaterede afgørelser

C-11-00

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om, at arv er en formueforøgelse og således ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget i forbindelse med beregningen af daginstitutionsbetaling....

157-12

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at kommunerne har et vist selvstændigt handlerum....

10-13

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende, selv om hun blandt andet havde en delebil med sin kæreste. Kvinden havde ikke opnået for...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse C-5-04 på retsinformation.dk →