C-5-04
Resume
Ved tilbagebetaling af økonomisk friplads for to børns ophold i dagtilbud skulle der ved opgørelsen af den faktiske indtægt tages hensyn til familiens afdrag på virksomhedsgæld og et privatforbrug af en størrelse, der måtte anses at være realistisk f...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 15
- Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43
Sagsfremstilling
Et ægtepar havde frem til 1. juli 2000 drevet en efterhånden underskudsgivende malervirksomhed. Ægteparret overtog i forbindelse med virksomhedens ophør en betydelig gæld.
Det var oplyst, at ægteparret i 2000 havde afdraget 209.034 kr. på gælden, der pr. 31. december 2000 udgjorde 2.726.580 kr. I 2001 afdrog ægteparret 307.001 kr. på gælden.
Det var endvidere oplyst, at familiens privatforbrug i 2000 udgjorde 192.497 kr. og i 2001 udgjorde 122.277 kr.
Ved driften af virksomheden opstod der i 1999 og 2000 underskud, som ægteparret fremførte til nedbringelse af skattegrundlaget i 2001, hvor virksomheden var ophørt. Fremførslen af underskuddene var godkendt af skattevæsenet, som havde fastsat en "beregningsmæssig personlig indkomst" på 146.404 kr.
Ægteparret havde i 2001 fået økonomisk friplads ved daginstitutionsbetaling for deres børn på baggrund af den lave personlige indkomst.
I 2002 fik socialforvaltningen i kommunen kendskab til, at den lave indkomst for året 2001 skyldtes fremførsel af underskud fra den ophørte virksomhed, og socialforvaltningen stillede derefter krav om tilbagebetaling, idet socialforvaltningen ikke ville anerkende den lave personlige indkomst som beregningsgrundlag for familiens daginstitutionsbetaling.
Kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget økonomisk friplads.
Afgørelsen var begrundet med, at ægteparrets husstandsindkomst i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001 var oplyst til 88. 920 kr. årligt, men den blev ifølge årsopgørelsen 365.267 kr.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter beregningsgrundlaget for berettigelse til økonomisk friplads og tilbagebetaling skulle opgøres til 365.267 kr.
Den aktuelle indtægt bestod som udgangspunkt i personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jfr bekendtgørelsens § 13, stk. 1 - d.v.s. i alt 146.404 kr.
Nævnet fandt imidlertid, at fremført underskud fra tidligere år var et specielt skatteteknisk fradrag, som ikke havde medført en samtidig reduktion i ægtefællernes forbrugsmuligheder, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Den aktuelle indtægt, opgjort efter § 13, stk. 1, skulle derfor forhøjes med fradraget for fremført underskud fra tidligere år.
Det anførtes i klagen til Ankestyrelsen fra ægteparrets revisor, at underskuddet fra tidligere år absolut havde medført en meget stor reduktion i ægteparrets forbrugsmuligheder, idet underskuddet havde givet en meget stor gæld til bank og kreditorer, som der blev afdraget på.
Der blev videre henvist til, at SM O-45-86, sag nr. 7, kunne sidestilles med den konkrete sag, idet der i den sag var lagt vægt på, at de faktiske forbrugsmuligheder var uændret, idet man kun i mindre omfang havde afdraget på gælden.
Nævnet havde i brev af 10. april 2003 oplyst, at det var nævnets generelle praksis at se bort fra skattemæssige underskud, der var fremført fra tidligere indkomstår ved opgørelse af indkomstgrundlaget for økonomisk friplads.
Begrundelsen var, at et fremført underskud ikke vedrørte det aktuelt omhandlede indkomstår. Nævnet foretog ikke en vurdering af, om der var afdraget på den gæld, der var årsag til det fremførte underskud, eller på anden gæld, idet forbruget af den faktiske indtægt efter nævnets opfattelse var uden betydning.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt rentebetaling og afdrag for gæld, der skyldes underskud i selvstændig virksomhed i tidligere år, har betydning for opgørelsen af årets aktuelle og faktiske indtægt, jf. betalingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1 og stk. 3, herunder hvorvidt fremførte underskud skal indgå i opgørelsen af indtægten.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-5-04 på retsinformation.dk →