C-11-00

Et ægtepar havde i opgørelsesåret 1997 haft et privatforbrug, der var væsentligt større end den skattepligtige indkomst, der var lagt til grund ved beregningen af friplads. Familien forklarede dette med, at privatforbruget dels var finansieret ved optagelse af lån og dels ved at den ene ægtefælle havde modtaget arv.

Kommunen traf afgørelse om efterregulering af familiens friplads for deres 2 børn og gjorde dels gældende, at der var tale om et væsentligt større privatforbrug end den skattepligtige indkomst, der var lagt til grund ved beregningen af friplads, og dels at såvel optagelse af lån og modtagelse af arv, der indgik i privatforbruget, skulle tillægges den faktiske indkomst og indgå i beregningen af daginstitutionsbetaling.

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at efterregulere den bevilligede friplads og ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at den faktiske indtægt ikke var større end den aktuelle indtægt, samt at modtagelsen af arv var en formueforøgelse og ikke en indtægt. Nævnet lagde endvidere vægt på, at familiens indtægt før arven var negativ med et beløb, der langt oversteg arven. Der skete således ikke en forskydning til en positiv formue.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt arv skal indgå i beregningsgrundlaget i forbindelse med beregningen af daginstitutionsbetaling.