C-46-00

Sagen drejede sig om en 52-årig kvinde med psykiske problemer, som havde forældremyndigheden over en ca. 15-årig søn. Sønnen havde ophold hos ansøgeren ca. 5 dage om ugen og 2 dage om ugen hos faderen. Ansøgeren skulle udsættes af sin lejlighed. Grundet omstændighederne flyttede sønnen til sin far den 29. april 1999. Den 28. april 1999 henvendte en voksen søn sig til kommunen med henblik på, at ansøgeren havde brug for hjælp i forbindelse med udsættelsen af lejligheden. Den 3. maj 1999 søgte ansøger selv om husly. Den 6. maj 1999 udsatte fogeden ansøger af sin lejlighed. Ansøgeren var herefter uden registreret adresse og blev først den 2. juni 1999 tilmeldt sin voksne søns adresse. Der var ikke i sagen oplysninger om, hvor ansøgeren opholdt sig i perioden efter udsættelse af lejligheden indtil registreringen på sønnens adresse. På et tidspunkt i denne periode uden folkeregisteradresse efterlyste den voksne søn sin moder i kommunen.

I en afgørelse af 25. juni 1999 meddelte kommunen ansøger, at der ikke på daværende tidspunkt kunne stilles husly til rådighed, jf. servicelovens § 66, da antallet af lejligheder, kommunen disponerede over, ikke var tilstrækkeligt stort til, at alle kunne anvises en bolig. Kommunen forbeholdt derfor de ledige lejligheder til borgere med mindreårige, hjemmeboende børn, og da sønnen 29. april 1999 flyttede til sin far i en anden kommune, kunne der ikke anvises ansøger bolig. Ansøgeren blev opfordret til selv at søge passende bolig på det private boligmarked.

Nævnet tiltrådte den 4. januar 2000 kommunens afgørelse om afslag på anvisning af husly til husvilde, jf. servicelovens § 66 og med henvisning til Socialministeriets vejledning til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at begrebet "husvild" forudsætter, at det drejer sig om en person eller en familie, der har mistet sin hidtige bolig og altså står helt uden tag over hovedet. Det er tillige en forudsætning, at den boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed for at skaffe indkvartering, og der kan ikke via § 66 skabes nogen varig løsning af ansøgerens boligproblem.

Nævnet lagde vægt på, at det var oplyst i sagen, at ansøgerens søn siden den 29. april 1999 var tilmeldt sin fars adresse, og at ansøgeren siden den 2. juni 1999 var tilmeldt en ældre søns adresse. Herefter lagde nævnet vægt på, at ansøgeren således ikke var omfattet af den berettigede personkreds i servicelovens § 66, ligesom der heller ikke i servicelovens øvrige bestemmelser var regler om boliganvisning.

Ansøgeren klagede herefter over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kommunen i forbindelse med udsættelse af lejlighed, er berettiget til at afvise at anvise en person husly som husvild, herunder under hensyn til personens forældremyndighed over mindreårigt barn.