C-34-03

Sagen drejede sig om kvinde, der havde boet i Danmark siden 1985. Hun blev gift i 1995 med en mand, som stammede fra kvindens hjemland og de havde to fællesbørn. I 1996 blev ægtefællerne separeret. De blev først skilt i august 2000, da manden ikke ønskede at blive skilt.

Efter det oplyste i sagen blev manden psykisk syg i 1998, hvor hans opførsel begyndte at ændre sig. Han blev mere voldelig og hans optræden svingede meget.

Kvinden blev den 6. november 2000 gift med sin nevø, der var i Danmark på turistvisum.

Af kommunens oplysninger fremgik, at kvinden flyttede til A Kommune den 20. oktober 2000. Hendes nye ægtefælle boede ligeledes på adressen.

Hendes tidligere ægtefælle var flyttet til A Kommune den 3. oktober 2000 på anden adresse end kvindens.

Foranlediget af, de tidligere ægtefæller kom fra hver sin udenbys adresse næsten samtidigt til A Kommune - og det forhold, at den tidligere ægtefælle flyttede til en adresse, hvor kommunen ikke antog, at han havde råd til at bo, foranledigede, at A Kommune besluttede sig for videre undersøgelser omkring kvinden og hendes tidligere ægtefælles boligforhold. Undersøgelserne medførte, at det var kommunens opfattelse, at kvinden, hendes nye ægtefælle og tidligere ægtefælle havde levet sammen i kvindens lejlighed indtil udgangen af august 2001.

Der var i den forbindelse rejst sag af anklagemyndigheden mod den nye ægtefælle for at have indgået ægteskab alene med det formål at skaffe sig opholdstilladelse.

A Kommune havde kvindens ældste søn indskrevet i børnehave.

A Kommune meddelte, at på baggrund af kommunens kontrolgruppe og politiets oplysninger om, at kvinden levede sammen med sin fraseparerede ægtefælle/børnenes far samt sin nuværende ægtefælle, stoppedes hendes økonomiske friplads med udgangen af august 2001, idet hun ikke opfyldte betingelserne for at modtage økonomisk friplads.

Ligeledes krævede kommunen uretmæssigt modtaget økonomisk friplads tilbage for perioden 1. december 2000 til 31. august 2001, idet det vurderedes, at kvinden og hendes tidligere ægtefælle havde levet sammen, siden de flyttede til A Kommune, selvom de var folkeregisterregistreret med forskellig bopæl.

Afgørelsen blev af kvindens advokat påklaget til det sociale nævn.

Nævnet tiltrådte A Kommunes afgørelse, hvorefter tidligere økonomiske friplads, bevilget på grundlag af husstandsindkomst, hvor kvindens tidligere ægtefælle ikke var medtaget, blev inddraget, og hvorefter økonomisk friplads udbetalt for ovennævnte periode skulle tilbagebetales.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kvindens advokat bl.a., at på baggrund af A Kommunes skøn havde man fra anklagemyndigheden side indledt retssag mod kvinden og hendes nye ægtefælle.

Retten fandt det betænkeligt at anse det for godtgjort af anklagemyndigheden, at kvinden, på trods af det indgåede ægteskab med den nye ægtefælle, havde fortsat sit samliv med den tidligere ægtefælle, og at kvinden og den nye ægtefælle derfor ikke havde samlevet på fælles bopæl i ægteskab, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7, som affattet forud for lov nr. 365 af 6. juli 2002.

Det var advokatens opfattelse, at de bevismæssige krav i de to typer sager ikke burde være af forskellig karakter, idet det gjaldt om at træffe den rigtige afgørelse.

Endelig bemærkede advokaten, at kriminalrettens dom var anket af anklagemyndigheden.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i en sag om økonomisk friplads kunne medtages indtægter fra såvel begge forældre som fra ny ægtefælle i en situation, hvor kommunen havde lagt til grund, at de tre personer boede sammen.