C-32-07

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde ansøgt om en automatisk døråbner. Hun gik med rollator og brugte kørestol. Kvinden boede på et ældrecenter. Hun kunne ikke selv åbne og lukke døren til sin lejlighed.

Kommunen gav afslag på den ansøgte boligindretning. Afgørelsen blev truffet i medfør af servicelovens § 102 (nugældende § 116) om støtte til boligindretning. Kommunen fandt ikke, at en automatisk døråbner var en nødvendig indretning, da kvinden boede på et ældrecenter, hvor der var personale, som kunne være hende behjælpelig.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, således at kvinden fik bevilget boligindretning i form af automatisk døråbner.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der kunne ydes hjælp til en boligindretning, som var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Nævnet fandt, at en automatisk døråbner var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for kvinden, idet den øgede hendes muligheder for at klare sig alene. Det var således nævnets opfattelse, at kvindens mulighed for at komme ud og ind af lejligheden uden at tilkalde personalet var en sådan forbedring af boligen, at udgiften til montering af en automatisk døråbner måtte anses som rimelig.

Nævnet var opmærksom på, at kommunen havde anført, at kvinden blot kunne tilkalde personalet, når hun ønskede at komme ud eller ind. Da ældrecentret efterfølgende havde oplyst, at hun ville drage stor nytte af en automatisk døråbner, og at problemerne med at åbne døren kunne betyde, at hun ikke deltog i de ting, hun havde lyst til, tillagde nævnet det ikke afgørende betydning, at kommunen havde anført, at hun blot kunne tilkalde personale.

I kommunens klage til Ankestyrelsen var det anført, at ældrecentrene blev opført og indrettet med henblik på ophold for personer med svære funktionsnedsættelser. Der var ingen dørtrin. Badeværelserne var indrettede til kørestolsbrugere. Der var kaldeanlæg med mere. Ældrecentrene havde personale, som skulle være behjælpelige med at få beboernes dagligdag til at fungere. Kommunen undrede sig over, at servicelovens § 116 skulle benyttes til indretning af plejeboliger. Kun personer med væsentlige funktionsnedsættelser og behov for ophold tæt på et plejepersonale blev visiteret til plejeboliger. Plejepersonalet dækkede blandt andet beboernes behov for hjælp til at færdes ude i fællesboligarealerne. I den aktuelle sag gjorde kommunen opmærksom på, at dørene fra beboernes lejligheder åbnede ud til indendørs fællesarealer og ikke ud i det fri. Kommunen gjorde opmærksom på, at der på ældrecentrene var mange beboere, som ikke selv kunne åbne og lukke dørene til deres lejligheder, da dørene var meget brede og tunge grundet brandkravene.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne bevilges støtte til boligindretning efter servicelovens § 116 til ældre- og handicapbolig, der var omfattet af lov om almene boliger.