136-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Det sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det sociale Nævns afgørelse af 10. juli 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 5. august 2009

• Det sociale Nævn genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN har dårligt hjerte.

NN bor til leje i en høj stuelejlighed i almennyttig bolig. Han søgte om en stikkontakt opsat på ejendommens ydermur ved et cykelstativ uden for hans opgangsdør til brug for opladning af el-køretøj.

A kommune havde ved afgørelse af 13. februar 2009 bevilget et el-køretøj med kabine som forbrugsgode efter lov om social service § 113.

Ved afgørelse af 3. april 2009 meddelte kommunen afslag på etablering af udendørs stikkontakt i henhold til servicelovens § 116.

NN klagede over denne afgørelse. Han anførte, at han ikke var blevet informeret om, at etablering af udendørs stik ikke blev dækket af kommunen ved bevillingen af køretøjet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at NN havde ret til som boligændring at få installeret en udendørs stikkontakt til brug for opladningen af det el-køretøj, som kommunen havde bevilget ham som forbrugsgode.

Begrundelsen var, at etablering af en stikkontakt og dermed en mulighed for at kunne oplade el-køretøjet, var nødvendig for at gøre hans bolig egnet for hans ophold i denne, herunder særligt at kunne benytte det el-køretøj, som kommunen fandt, at han havde behov for og havde ydet støtte til.

Nævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at etablering af et el-stik til opladning af hjælpemiddelkøretøj efter praksis ikke er drift, men er en boligindretning og en nødvendig forudsætning for, at det el-køretøj, hvortil der er bevilget støtte, kan benyttes efter hensigten, det vil sige, at el-stik opfattes som en integreret del af et el-køretøj.

Efter nævnets opfattelse overgik etablering af el-stik til opladning af el-køretøj ikke til at være en driftsudgift, fordi el-køretøjet bevilges efter bestemmelserne om forbrugsgoder frem for hjælpemidler.

Nævnet lagde vægt på, at etablering af et el-stik er en nødvendig forudsætning for, at ansøgeren kunne benytte det bevilgede el-køretøj efter hensigten, idet han ikke havde andre opladningsmuligheder.

Nævnet fandt, at der ikke kunne fastsættes nogen egenbetaling, idet reglerne om boligindretning ikke gave mulighed herfor.

Kommunen klagede over denne afgørelse. Kommunen fandt, at sagen havde principiel betydning for alle 3-hjulede el-kørestole, der nu bevilges som forbrugsgoder efter servicelovens § 113. Kommunen sammenlignede sagen med tidligere praksis for installation af vaskemaskiner.

Kommunen anførte endvidere, at et udendørs stik alene ikke gjorde boligen bedre egnet som opholdssted, men var tidligere bevilget som forudsætning for, at el-kørestolen kunne benyttes. Dette fandt kommunen var forskelligt fra nu, hvor 3-hjulede el-kørestole bevilges som forbrugsgoder.

Kommunen fandt, at et udendørs stik ikke opfyldte betingelserne i lovens § 116, hvorefter indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Endelig anførte kommunen at ofte i sådanne sager drejede det sig i øvrigt om opsætning af stikkontakt uden for opgangsdøre, hvorfor man også kunne betvivle, om det overhovedet var en del af boligbegrebet.