C-23-03

Sagen drejede sig om et forældrepar som havde en 13-årig søn som havde en alvorlig forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt specifikke udviklingsforstyrrelser af motoriske færdigheder. Sønnen havde herudover fået konstateret en gennemgående fobisk angsttilstand. Sønnen gik i en særlig center-klasse for børn med DAMP-problematik. Faderen havde tidligere fået hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid. Det seneste halve år forud for den aktuelle afgørelse havde faderen fået hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til 17 timer ugentligt.

Faderen søgte forud for ophøret af den seneste bevilling af tabt arbejdsfortjeneste kommunen om forlængelse af hjælpen til tabt arbejdsfortjeneste.

Forældrene klagede over kommunens afgørelse.

Kommunen revurderede den tidligere trufne afgørelse og indhentede i den forbindelse en supplerende udtalelse fra en psykiatrisk overlæge fra det behandlende sygehus. Overlægen anbefalede, at sønnen fik tilbudt en plads i en center-skolefritidsordning. Anbringelse i en almindelig skolefritidsordning ansås ikke for at være en forsvarlig løsning. Såfremt der var ventetid på optagelse i en center-skolefritidsordning burde sønnen, efter overlægens vurdering, være under opsyn og det blev derfor tillige anbefalet, at den tidligere ordning med frikøb af faderen fortsatte indtil der var en ledig plads i center-skolefritidsordningen. Overlægen var enig i skolepsykologens udtalelser. Heraf fremgik også, at sønnen under ingen omstændigheder kunne klare sig uden støtte, og at han ikke kunne være alene indtil der blev en plads i en center-skolefritidsordning.

Kommunen fastholdt herefter den tidligere trufne afgørelse, hvorefter faderen ikke var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen var opmærksom på, at der ikke på daværende tidspunkt var en ledig plads i center-skolefritidsordningen. Kommunen henviste imidlertid til en tidligere afgørelse fra nævnet, hvor nævnet havde fastslået, at det forhold, at der var ventetid på optagelse i pasningstilbuddet ikke i sig selv kunne medføre ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29.

Kommunen bemærkede samtidig i afgørelsen, at kommunens handicaprådgivning var opmærksom på problematikken med manglende pladser i skolefritidsordningerne, men at handicaprådgivningen ikke havde mulighed for at hjælpe. Forældrene blev derfor bedt om at kontakte børne- og ungeforvaltningen for at drøfte muligheden for at etablere et pasningstilbud til sønnen.

Forældrene påklagede kommunens afgørelse til nævnet. I klagen var det bl.a. anført, at sagen ikke blot drejede sig om en venteliste problematik, men derimod et barn som ikke kunne være alene. Det blev videre oplyst, at forældrene havde kontaktet børne- og ungeforvaltningen, som havde afslået at yde hjælp og i stedet henvist til handicapafdelingen. Det blev endelig oplyst, at ansøgningen vedrørte 17 timers ugentlig tabt arbejdsfortjeneste og at sønnen nu havde fået en plads i center-skolefritidsordningen, hvorefter behovet kunne afgrænses til en bestemt periode.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at det ikke længere var en nødvendig følge af sønnens nedsatte funktionsevne, at han blev passet i hjemmet efter at han var tildelt en plads i center-skolefritidsordningen. Det forhold, at der var ventetid på optagelse i pasningstilbud medførte ikke i sig selv ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i medfør af servicelovens § 29.

Nævnet oplyste samtidig, at klager over kommunens fastsættelse af det generelle serviceniveau på børnepasningsområdet skulle rettes til kommunens borgmester.

Forældrene påklagede herefter nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i tilfælde, hvor barnet står på venteliste til optagelse i center-skolefritidsordning.